Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/92

Sl(lEN BY. 87 kommunestyret. Under thraniterbevægelsen var der endel sam- 1nenkomster og demonstrationstog. Først i 7O–aarene viste sig nogen større interesse for kom- munale og politiske spørgsmaal hos mængden af de stemmeberet- tigede blandt Skiens indvaanere. En landsudstilling holdtes i Skien i 1891. lJndergrun(lc1n. Skien by er bygget paa lag, tilhørende den siluriske formation. og disse lag stryger mod vestnordvest med omtrent 25Ô fald mod ostnordost. Det faste fjeld er blottet paa mange steder inden byens grændser. Forrykninger lader sig paa- vise, ligesaa er lagene tildels gjennemsat af gange, f. eks. gange af diabas i Klosterfossen. Lagene, hvorpaa Skien by hvi1er, tilhø- rer den etage, Som er benævnt etage 4, trinucleusskifer og iso- teluskalk. Sandblandet 1er og Sand paa ler danner paa mange steder undergrunden i Skien by. En forrykning kan sees for eksempel ved Klosterfossen. Denne fos styrter mod sydøst i en trang dyb kløft. Ved broen staar paa begge sider af k1øften kalksten rig paa for- steninger. En gang af grønsten (diabas) gaar nær broen og kan sees fra denne, gaaende over kløften i retning fra syd mod nord; de to dele af gangen paa begge sider af kløften staar lige over for hverandre, men de passer ikke, om man tænker sig kløften klaf:fet sammen; thi gangen falder paa den ene side mod øst og paa den anden side mod vest. Dette kan forklares ved en forskyv- ning af fjeldet paa begge sider af en høide af 10 meter. Forrykningen fra Kloste1–fossen gjenfindes paa den anden side af Skienselven ved Follestad. Forrykningen gaar efter dette tvert over elven. .Skiens ham-n. hvis nordligste del kaldes 8rygge1)an(Zet, dannes af Skienselveu og er eiendommelig derved, at fossene falder ved eller i havnen. I selve havnen er vandet ikke altid helt ferskt; thi det hænder, at man fisker hvitting og flyndre inde paa Skiens havn. Til Skiens havn er en temmelig besværlig og lang adkomst; særlig ved Graaten er et vanskeligt sted paa grund af strøm og skjær. Imellem Graaten og tol(lboden er stadig stærk strøm, der særlig er generende i flom. Graaten-1øbet blev ca. l89() med bidrag af sta-ten rettet og udsprængt til 6 n1eters dybde. Fra 1894 har en dampmudder- maskine holdt renden op til den indre havns brygger opmudret til l8 fods dybde. Efter kanaliseringen har elven udover til