Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/10

Denne siden er ikke korrekturlest

Forord. å hvervede høideangivelser er nemlig ulige nøiagtigere end barometer- maalinger. Mine beregninger over Laagens og andre elves fald er saaledes grundet paa jernbaneundersøgelsernes høideangivelser, hvor saadanne findes. Jeg har, som man vil se, paa flere steder anført,hvad man kan se fra mere fremtrædende udsigtspunkter inden amtet. Dette tror jeg er en fordel ved bogen. At jeg paa mange steder ikke med fuld sikkerhed kan angive grænserne for udsigterne skriver sig fra, at jeg paa en stor del af de toppe — ialt 30 — som jeg i somme- rens løb har besteget, kun delvis har havt klar horisont — under- tiden ganske overskyet —, og forsaavidt kun har kunnet henholde mig til, hvad andre .har meddelt mig om udsigtens omfang. — Af gaarde har jeg, for ikke at belemre bogen med opregning af for mange navne, som regel kun anført dem, hvor det største brug overstiger et vist antal skyldmark. Jeg har valgt en forskjellig maalestok, eftersom der i et herred er gjennemgaaende store eller gjennemgaaende smaa brug. Skulde man f. eks. i Norderhov medtage alle de gaarde, hvor det største brug er 5 skyldmark eller men-e, maatte man omtrent opregne alle gaarde i herredet. Skulde man omvendt i Nore ikke modtage andre gaarde end dem, hvor det største brug udgjør 10 skyldmark eller mere, kom man næsten ikke til at medtage nogen. . — Undtagelsesvis er der ogsaa medtaget gaarde, hvor det største brug ikke naar op til det minimum, jeg har fastsat, forudsat at der er et eller andet af speciel interesse at bemerke ved gaarden, eller den i sin helhed er meget stor. En gaard er nemlig i hvert fald en geografisk enhed, og en stor gaard har derfor som saadan en betydning, selv om samtlige brug er smaa. Ved min angivelse af gaardenes og brugenes skyld, er jeg gaaet ud fra den sidste matrikul, der er det eneste materiale, som foreligger og er tilgjængeligt Angivelsen af gaardenes og brugenes størrelse gjengiver altsaa forholdene, som de var ved udgangen af 1887. Der- kan naturligvisi tiden fra den gang til nu ved deling eller paa anden maade være foregaaet en del forandringer i brugenes størrelse, men disse er neppe.saa talrige, at forholdet i de respektive herreder Skulde være blevet forrykket i nogen betydelig grad. — Jeg har anført betydningen af gaardsnavnene i de tilfælder, hvor man kan gjøre sig nogen mening om den. Ved dette arbeide har professor Rygh ydet mig en saa væsentlig bistand, at jeg paa det nærmeste kan sige, at jeg næsten udelukkende skylder ham de for-