Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/117

1 08 “ Buskeruds amt. indtil en hanoveransk bjergmand, Henrik Schlanbusch i 1685 blev udnævnt til direktør med generalmajors rang og den for hin tid storartede løn af 3 00O rdlr., fri bolig, frit brænde, frie postpenge, fri reisefortæring og 5 gaarde skattefrie. Kort iforveien havde kongen sammen med Schlanbusch været paa Kongsberg, og denne havde da lagt sine indsigter for dagen ved at paavise flere mangler ved driften med den følge, at udbyttet steg betydeligt Der var paa denne tid kun ganske faa gruber i drift. Omtrent samtidig blev der forskrevet en hel del bjerg- arbeidere fra Tyskland. Schlanbusch var utvilsomt en dygtig mand. Han foretog store forbedringer og grundlagde bl. a. de storartede dambygninger paa fjeldet øst for Jonsknuten; men han vakte samtidig uvilje og skaffede sig fiender ved sit overmod, sin overdaadighed og sin egenmægtige optræden. Han skal saaledes daglig have spist middag med taffel- musik og ladet sig opvarte af geschWornere, altsaa ret høitstaaende betjente ved verket. t En gang, fortæller Deichmann i sine «Historiske Efterretninger om Sølvværket Kongsberg», havde en af hans tjenere faaet et barn med en pige i hans hus. Schlanbusch befalede, at tjeneren skulde gifte sig med pigen, og da denne negtede dette, og i kirken holdt haanden i lommen for at undgaa at række den til bruden, befalede Schlanbusch vagtmesteren at tage tjenerens haand med1 magt ud af hans lomme og lægge den i pigens. Den tyske prest- — rimeligvis har baade tjeneren og pigen været tyskere — negtede at foretage Vielsen under disse omstændigheder; men Schlanbusch erklærede kort og godt: cIch bin Souverain hier. Ihr must thun, Was ich euch befehle.» (Jeg er konge her, I maa gjøre, hvad jeg befaler Eder-.) Presten vovede ikke længere at vægre sig, og paa denne maade kom Vielsen istand. — Hans fiender —— blandt disse var statholderen Høeg — fik ogsaa et betydeligt overtag over ham, da verket, der i de første aar af hans bestyrelse havde givet ind-tægter, atter begyndte at trænge tilskud. En kommission blev nedsat over ham i 1689. Den udtalte sig meget ugunstigt om Schlanbusch’s drift; men da han nød kongens tillid, beholdt han alligevel sin stilling. Lønningerne blev imidlertid nedsat; men da Schlanbusch ingen pengehjælp fik, saa- han heller ikke kunde udbetale de nedsatte løuninger, opstod deri 169O en alvorlig Opstand paa Kongsberg. Folkemassen, der skal have udgjort flere tusend mennesker., bestod dels af arbeiderne, hvis- lønninger ikke var betalt, dels af bønder fra omegnen, som ikke havde faaet betaling for sine leverancer m. v. Schlanbusch havde paa forhaand faaet nys on1, hvad der var igjære og havde rømt til Eidsvold, hvor han eiede en gaard. Forbitrelsen gik nu ud over bjergmester Brygmann, som havde kassen under hænderne. Bryg- mann flygtede fra hus til hus, men blev tilsidst greben— og vilde utvilsomt være blevet dræbt, hvis ikke presterne havde lagt sig imellem og faaet folkene til at Skaane ham, mod at han skulde ud- ”N hi