Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/119

1 1O Buskeruds amt. anbrud i Gabe Gottes gi-ube, at verket i løbet af 4 å. 5 aar gav et udbytte af tilsammen flere hundred tusend rdlr. Ogsaa i de fore- gaaende ]O a 12 aar havde udbyttet været rigt. . I 17I9 var kongen paa Kongsberg. Ved denne leilighed op-— rettede han en latinskole i byen. Aaret efter blev forholdene ved verkets forsyning med ved, kul osv. ordnet, idet 306 gaarde i Nume- dal, 24O i Eker., 317 iModum og nærliggende trakter, 145 i Lier,. 82 i Røken, 134 i nedre Telemarken, 182 i Sandsvær og-—52 i Lardal uden videre blev paalagt, mod en af regjeringen fastsat takst, at levere brændematerialer til verket og besørge den nødven- dige kjørsel. Hidtil havde forsyningen gaaet daarlig, og amtmanden, etats1—aad Tønsberg, havde endog truet bønderne i Numedal med militær eksekution., I1vis de viste sig efterladne med vedkjørselen. Den 16de juli 1723 feiredes verkets lO0—aars jubilæum. Om- trent paa denne tid var det, at myntmesteren Meyer blev sat under tiltale og dømt til at hensættes paa Akershus for at have slaaet undervegtig mynt. Da mynten skulde undersøges af 3 edfæstede betjente, hændte det —+ heder det i en gammel beretning —— «at prober- vegten med snorer og knag løftede sig selv af ballancen, omhvælvedes, og en saadan larm opstod i proberstuen, at en stor forskrækkelse overkom dem alle 3, da de ansaa det for et forvarsel om, at noget ondt forestod den angjældende.», Imidlertid begyndte det fra 1725 af at gaa tilbage med verket, dels paa grund af de store udgifter, dels paa grund af mindre til- gang paa sølv. Der blev i den anledning, som det stadig var til- fælde, naar verket ikke 1ønnede sig, nedsat en kommission. Kom- missionens virksomhed indskrænkede sig til i 1729 at udfærdige et midlertidigt reglement, hvorefter bl. a. alle arbeidere og betjente for- pligtedes til at gaa i en reglementeret bjergmandsdragt, og ingen prokurator maatte have bopæl i bjergstaden, og til at ansætte en tysker- Kopp —som forhen havde været byfogd i Stavanger og som allerede længe havde havt befatning med verket — som generalinspektør. ‘Kopp- har neppe været nogen elskværdig personlighed. Han fik bl. a. en irettesættelse af statholderen, fordi han under et møde i bjergraadet havde været i slagsmaal paa næverne med en anden, asessor Edinger. Han var ogsaa meget daarlig anskrevet baade blandt betjentene-og- arbeiderne, som han beskyldte for tyvagtighed og overdaadighed i klædedragt Da arbeiderne ikke havde faaet sin løn paa 11 maaneder, brød endelig misnøien løs. Der indleveredes en klage, underskrevet af 124 arbeidere. Hovedmændene synes at have været tyskere. IaIfald klages der bl. a. over, at den nye bjergmandsdragt var saa tynd, at de frøs, naar de var i kirken, da kulden her var meget større- end i ’1‘yskland. Klagen var specielt rettet mod Kopp. Da den imidlertid viste sig at indeholde en del uefterretteligheder, blev hoved- mændene dømt til strafarbeide. Dette gav anledning til den anden alvorlige Opstand paa Kongs- berg. Da en underofficer og 8 mand kom for at afhente arrestan-