Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/12

Forord. A 7 gaar fra slutningen af det 8de aarhundred til kristendommens i-ndførelse. Ogsaa for faste oldtidslevningers vedkommende: Gravhauge, bygde- borge m. v. har jeg havt mine kilder i «Norske Fornlevninger» og aarsberetningerne. Enkelte har jeg ogsaa fundet paa min reise. Af de faste oldtidslevninger skriver gravhaugene sig for det meste fra den ældre og yngre jernalder. Fra broncealderen skriver sig de saakaldte helleristninger — indristede figurer paa klipperne —- og enkelte store gravhauge af svære stene. Grave fra stenalderen hører til de største sjeldenheder. Bygdeborgene — rester af mure paa bratte vanskelig tilgjængelige fjelde —— antages at skrive sig fra Vikingetiden *. Ved skildringen af Kongsberg sølvverk har jeg væsentlig lagt til grund professor Hellands afhandling i «Archiv for Mathematik og Naturvidenskab», «Kongsberg Sølvværks Drift før og nu», Deich- ‘mans «Historiske Efterretninger om Sølvværket Kongsberg», «Briln- nichs, «Kongsberg Sølvværk», «Indstilling fra Kommisionen af l885, til Undersøgelse af Kongsberg Sølvværk», hvorhos chefen for ved- kommende kontor i finansdepartementet, bureauchef WilheZmsen, med stor imødekommenhed har meddelt mig oplysninger. Jeg har ligeledes af adjunkt Alver, Kongsberg, modtaget vigtige meddelelser af historisk indhold, hvorfor jeg herved aflægger de nævnte herrer min tak. Jeg maa dernæst først og fremst takke de mænd, der har redigeret den speciel-videnskabelige del af bogen, d’hrr. professorer Bɔ’øgger og Vogt, der har forfattet afsnittet om geologi — den t— W Jeg skal her gribe anledningen til at gjøre opmerksom paa; at old- tidslevninger, bestaaende af ædle metaller og mynter, udenfor undtagel- sestilfælder bliver u1ige bedre betalt af universitetet end af private. Fraseet at man kan gjøre den videnskabelige forskning værdifulde tjenester ved at tilbyde universitetet, hvad man maatte finde, lønner det sig ogsaa økonomisk ulige bedre. Da det hyppig hænder, at folk udgraver gamle gravhauge i haab om at finde kostbarheder, tør det maaske heller ikke være ubetime- ligt at fremhæve, at man i gravhauge sjelden finder gjenstande af nogen synderlig værdi. Man havde i fortiden ligesom nu altfor godt kjendskab til guld— og sølvsagers værdi “ til, udenfor undtagelses- tilfæ1der, at begrave dem sammen med de afdøde Dertil kommer, at gravhauge, hvor man troede at der fandtes rigdomme skjult, hyppig blev plyndret i tidligere tid. De fleste og største fund af kostbarheder er derfor depotfund, d. v. s. gjenstande, som eieren i sin tid har gravet ned i jorden for at gjemme dem.