Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/120

Kongsberg by og sølvverk. 11I terne 3dje pintsedag under høimessen., brød bjergfolkene i et antal af 800 mænd og kvinder ind, tog arrestanterne ud og tvang over- bjerghauptmand Gabel til at tage jernene af dem. Derpaa stormede de ind i Kopps hus, og det var med nød og neppe, at denne fik rømt til Eker. Da bjergfolkene ikke lod sig stille tilfreds, blev der indkaldt militær. I begyndelsen havde soldaterne befaling til at gaa lempe- ligt frem og kun bruge den flade klinge; men da bjergfolkene, som var væbnede med knive og jernbeslagne stokke, gjorde voldsom modstand og mødte soldaterne med en stenregn, saa at en kaptein og flere menige blev saaret, gik soldaterne —— 2 kompagnier fodfolk og 64 dragoner — løs paa mængden med skarpe vaaben og fik den saaledes efterhaanden splittet. Under kampen skal kvinderne have været de ivrigste. De havde forsamlet sig paa kirkegaarden, hvorfra de opmuntrede sine mænd til at gjøre tapper modstand., medens de forhaanede soldaterne. Der var forresten ikke persons anseelse. En af funktionærerne, Lembach, fortælles der saaledes, havde stillet sig paa post ved amtS— huset og «med sin Stok, saa længe hans Kræfter tillod, i hellig Iver vældelig afstraffet vel en Snes Fruentimmer,» medens omvendt skolens lærer, Blyttecker, selv fik pryg1 af ti-ende i skolegaarden staaende kvinder. Imidlertid havde arrestanterne undveget, men vendte af sig selv tilbage. De blev nu sendt til Akershus, og ophavsmændene til det sidste opløb maatte gjøre dem følge. Dette skede i l730. Arbeiderne skal være blevet ophidset af en bjergassesSor Ziener, der havde været bjergmester efter VitZthum, men som havde faaet afsked nogen tid iforveien. Samme aar døde Fredrik den 4de, og Kristian den 6te overtog regjeringen. Nogle aar efter denne konges regjeringstiltrædelse fik Kopp sin iafsked, og Ziener blev atter indsat i sin forrige stilling. I l733 besøgte Kristian den 6te., ledsaget af dronningen og hele —hoffet, Verket. Der berettes, hvorledes «Hans Majestæt nedsteg fra Hesten og med egen Haand afhug et Stykke gedigent Sølv, og hvorledes Hendes Majestæt ligeledes fra sin Karjol nedsteg og med sin egen Haand udhuggede et Stykke gedigent Sølverts » I tidsru1nmet fra Schlanbusch’s død havde udvindingen af sølv øget betydelig, men havde været meget ujevnt. I l731 udgjorde det ikke stort over 2000 kg., medens det i 17l7 havde udgjort hen- ved 5500 kg. I regelen dreiede det sig om 3000 a 4000 kg., men tiltrods herfor havde verket været drevet med tab hvert aar ligefra l726—-33. I 1737 blev en tysker ved navn Stukkenbrock ansat som bjerghauptmand. Han indehavde denne post til 1756. Han var vistnok en af de dygtigste bestyrere, Kongsberg sølvverk har havt. Han indførte flere forbedringer og udvidede driften meget betydeligt. Udvindingen af ertsen steg sterkt, men udgifterne steg ogsaa. Ikke