122 Buskeruds amt. Dividerer man den samlede skyld med antallet af selvstændige jordbrugere inden herredet, faar man som middelstørrelse for de virkelige jordbrug 3;22 skyldmark. Da skyldmarkens gjennemsnitlige salgsværdi udgjør 1 334 kr., skulde gjennemsnitsværdien af brugene i Hol være 4000 kr. Trækker man noget af for de mindste smaa- parceller og for eiendomme, der“ maaske eies af udenbygdsboende -— deres antal er vist ikke stort —, bliver gjennemsnitsværdien af brugene maaske ca. 200 kr. mindre. „ F0rmuen udgjorde i 1890 pr. individ 303 kr. og indtægten 88 kr. Folkemængdens bevægelse Ifølge professor Aschehougs beregninger udgjorde folkemængden iAal og Hol i 1665 I 430 ind- byggere og i 1769 3 461. Gaar man ud fra den forudsætning, at forholdet mellem de to herreder den gang var omtrent som nu, vilde dette give for Hol: I 1 l6 65 510 indbyggere — l769 1230 — — l8Ol l482 — — l8l5 l522 — — 1825 l766 — — 1845 2257 — — l865 22l8 — — 1875 2258 — “ — l890 l920 — Hol var, som man ser, overordentlig tyndt bebygget i midten af det 17de aarhundred. Indbyggerantallet vokste meget raskt til midten af det 18de aarl1undred og er vedblevet at gaa frem til 1845. Fra denne tid holder befolkningen sig næsten nøiagtig ufor- andret til 1875, hvorpaa der i de sidste 15 aar er fulgt en hurtig tilbagegang. Fabrik— Og grIIbedrift m. V. findes ikke i herredet. Der findes heller ikke meierier eller ysterier. Af amtets St0rtingSmænd har ingen været fra Hol. Topografi. W Hols hoveddalføre * er en trang dal. Vest for Hovsvandet, mellem Urundaelven og Sundalsvandet, kniber dalen sig ind til en trang kløft, hvor elven i en Strækning af et par km. skummer frem i stryk og fosse. Den udvider sig atter ved Sundalsfjorden, men er —fremdeles en trang dal. Bebyggelsen holder sig næsten udelukkende paa nordsiden af dalen. Tættest er den ved Hols-
—
’ Ustedalen vil blive omtalt for sig selv.
