Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/132

Denne siden er ikke korrekturlest

’ Hallingda1s fogder-i. 1 2 g fjorden og Hovsfjorden. Den gaar intet sted meget høit op over skraaningerne. Høiest gaar den ved Hovsfjorden. Fjeldsiderne er brattest paa sydsiden af dalen. De er jevnt bevoksede med naa1eskog undtagen i den ovenomtalte trange kløft, hvor der væsentlig vokser løvskog. Hist og her, saaledes ovenfor Hovsfjorden og Sundalsfjorden, er der ogsaa furemoer i selve dalbunden. Det øverste parti af dalen, strækningerne omkring Strandefjorden og til og med 7 a 8 km. øst for denne, er forskjellig fra den øvrige dal. Det har fuldstændig høifjeldskarakter og er næsten ndeluk- kende bebygget med sætere. Der findes dog ogsaa helt oppe ved Strandefjorden (947 m.) fast bebyggelse, saaledes ved Myrestø1en, hvor der med held skal dyrkes poteter. Der vokser endel fjeldbirk ved vandet. Tidligere var her meget mere bebyggelse end nu. I Raksteindalen paa sydsiden af fjorden var der saaledes-indtil for et par aar siden faste beboere, og der er neppe noget andet sted i landet udenfor fjeldstuerne, hvor den faste bebyggelse gaar saa høit op. Men der klages over, at der nu skal være mindre græs i fjeldet end tidligere. Skogen naaede ogsaa høiere før, og for ikke meget over hundred aar siden var der stor naaleskog paa fjeldet øst for Strandefjorden. Endnu i begyndelsen af dette aarhundred skal man have seet rester af bæverens bygninger ved Strandefjorden. Ogsaa i fjeldene paa disse kanter er der tamme renhjorder paa lige indtil 2000 dyr. Man brugte tidligere lapper til at vogte hjordene; men nu foretrækker man nordmænd Ifølge traditionen skal man ogsaa før i tiden have drevet med tamme renhjorder paa fjeldene omkring Strandefjorden. I Yngledalen er der en sæter, som heder Finnebotsæter. Her skal der have ligget en finnefamilie, der vogtede renhjorder for eieme. Efter en anden tradition skal finnerne paa egen haand være kommet ned langs fjeldet nord fra med sine renhjorder. IIøidef0rh0ld. Høideforholdene fremgaar af følgende maal: Paa nordsiden af dalen: Høieste parti af veien over Bolhøvd til Urland ........... 1 440 m. Fjeldsenden .......... l809 » Djupsvand .......... 1114 ɔ Jungerdalssæter vest for vandet . . . 1 116 » Bølhøid nord for Sundalsfjorden . . . 1207 » Rødangenvand øst for Bø1høid straks hinsides grænsen af Aa1 ..... 876 ɔ I dalen: Øvre Strandefjord . „. 947 » Sundalstjo1—den . . . . 727 » Villand gaard omtrent . . 620 » Hovsfjorden . . . . 587 » Holsfjorden . . . . 538 » Nerol gaard omtrent . . 560 »