Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/135

12’6 Buskeruds amt. Slettemoen, nordre og søndre. Skyld 25,oo. De to største brug 6,o-1 og 5,71. Laa i l6]7 under Nerol. Rue (rydningen. Skreves i 1578 Øde Rudh og laa under Seim). Skyld 16,1s. Største brug 6,29. s Seim (det samme som Sæbeim, d. e. gaarden ved sjøen). Skyld 7,os, ett brug. I l604 en halvgaard. — Myre, øvre og nedre. Skyld 22,9v. De største brug 9,15, 6,v9 og 6,66. Nerol (skreves i 1604 Nedre Aal, men betyder nedre Hol). Skyld 23,11. Største brug 7,86, næst største (prestegaarden) 5,62. I 1604 en halvgaard. Nestegaard (d. e. nederste gaard). Skyld 15,o4. Største brug 5,4o. Brattaaker (betyder ligefrem den bratte ager). Skyld 1O,o9. Største brug 6,s4. Mørk, søndre og nordre (det samme som mork, en skog). Skyld 11,1o. Største brug 5,e4. I I604 to fjerdinggaarde. Kleppe (k1epp er“ en fjeldpynt). Skyld 7;96. Største brug 7,s4. rI 1604 en halvgaard. — Øvrejorde. Skyld 14,vs. Største brug 6,s6. I 1604 en fuldgaard. Nedrejorde. Skyld 7,14. Største brug 6,s6. I 1604 en halvgaard. Villan d. Skyld I9,91. Største brug 9,s6. I 1604 to gaar-de. Paa Villand boede — og der bor vel fremdeles — æt1inger af den bekjendte Villandsæt, en slegt, der udmerkede sig ved styrke og strid- barhed. Der gaar endnu sagn om medlemmer af denne æt. “En del findes optegnet i Daaes «Norske Bygdesagn», A. Mehlums «Hallingdal og Hallingerne», og J . C. Nielsens og andre samlinger af sagn. Paa Villand findes en interessant stue fra begyndelsen af forrige aarhundred. Lige- saa paa Skaro og Gudbrandsgaard. Rud (rydningen). Skyld 8,2s. Største brug 7,oo. Larsgaard. Skyld 32,72. Største brug 7,s6. I 1604 en fuldgaard. Nes tegaard (rimeligvis den nederste gaard). Skyld 9,49. Største brug 8,94. I 1604 en fuldgaard. Berg, søndre og nordre. Skyld IO,6s. Største brug 6,29. Fra høiderne ovenfor Berg har man en pragtfuld udsigt over den smukke dal over Evjufossens fald og over Hallingskarvet og det skraa- nende plateau, hvorfra det hæver sig. Fortsætter man op paa Thorsbu- høida, ser man Hallingskarvet i hele sin længde, Vargebræen og Saata i Bergens stift, Ulevashornet og Fjeldsendeu ved Strandefjord og en række fjelde nordenfor disse paa grænsen af Bergens stift, Reinsfjeld i hele sin længde og nedenfor dette en fos Gjeittevasfossen. Endvidere Blaa- bjergene og foran disse et bølgefo1—mig terræn med flere mindre høider. Mod øst er udsigten lukket af nærliggende høider; men mod sydøst og syd ser man Graafjeld, fjeldene ved Tunhøvd og fjeldene i Dagalien og 0pdal. I fjeldet er der en hule. Hulen er øiensynlig dannet ved, at is eller vand har sprængt et stykke af fjeldsiden løs fra hovedmassen. Først stiger man ned i en dyb(le af et par m., saa maa man presse sig gjennem en gang paa 4 a 5 m. og krybe over et klippestykke, saa gaar der atter