Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/137

1 28’ Buskeruds amt. Fra Ha11ingskarvets sydøstlige top, altsaa sydvest for Prestholt- skarvet, ser man Dagaliens spalte, hele Slru1—dalens dalføre. Ustedalens spalte, en del af Hole og Aals da-lføre, Hovelbygdens spalte og Leveld- og Vasbygdens spalte. alle Hemsedalsfjeldene, Graafjeld og Norefjeld og andre fjelde hinsides Tunhøvd og fjeldene mellem Hallingdal og Val(lres og Hallingdal og Aadalen. Man ser ret under sig Ustavand og hinsides dette Hardangerviddas bølgeformige terræn med talrige fonner og vande. Hinsides dette ser man fjeldene i Tin og Bauland, hvorover Gausta og et vestenfor liggende fjeld (rimeligvis Fliseggen) rager i veiret. I vest. tilsyneladende lige i nærheden, har man Hardanger- jeklens store bræflade og Haarteigens slanke top. EIVe. Ustaelven kommer fra Eidfjord herred, gaar gjennem Finsedalen, Stødlefjord, Ustavand og Ustedalen og falder i Halling- dalselven øst for Holsfjo1—den Længde 42,s km. Den optager fra nord Grjotbækken, Vikosæterbækken, Aakersæterbækken, Eimaaen og Budalselven, der samtlige er mellem 9 og 14 km. lange. Eimaaen danner, kort før elven falder ud i Usta, en høi fos, der falder ned i en trang kløft. De udspringer alle paa eller i nærheden af Halljngskarvet. Fra syd optager den Grønaelven, der kommer fra Hardanger- vidda. Længde 18,s km. Vand. Ustavand med Stødlefjorden, Nygaardsfjorden og Bergsmulfjorden omtrent 20(?) km.2, Ustedalsvand i Ustedalen 1,1e km. Fisket (se under hovedsognet). Myrer. Der er store myrer paa Vesletunga syd for Halling- skarvet, og ligeledes syd for Ustavand og Stødlefjorden. Ogsaa ved Eimaaen og Budalsvand er der myrer. K0mmunikati0ner. Fra Holsfjordens østre ende gaar der en gammel ““ meget bakket vei paa Ustaelvens nordside op igjennem Uste- dalen til Tuft. Lidt østenfor Tuft tager der en privat kjørevei af til sæterene ved UstaVand. Fra Ustedalens kapel gaar der bygdevei til Skurdalen. Det er ny vei uden sterke stigninger. . Merkelige gaarde og steder. Ustedalen. W I Ustedalen er der enkelte gamle bygninger, men ingen af særdeles høi alder. Paa Megaarden er der saaledes en stue fra forrige aarhundred med interessante malede figurer paa væggene Ustedalens kapel er af træ, indviet i 1890. Fra øst mod vest: „ ’ Raaen (skreves i 1557 Rodenn). Skyld 7,s9, ett brug. I 1604 en fjerdinggaard. Eieren af gaarden heder Thomas Sandersen Raaen. Slegten. der oprindelig er fra Skotland, har boet i flere s1egtled paa gaarden. Stam-