Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/138

Denne siden er ikke korrekturlest

Hallingdals fogderi. 129 faderen kom til landet fra Skotland i 1604 og blev sorenskriver i Aal. Han var den første sorenskriver her. De gamle skotske navne Sander og Thomas har stadig vekslet i slegten. a Gjuvsjordet (skreves i 1578 Gicksiord, betyder vistnok ligefrem jordet ved gjuvet eller kløften). Skyld 1O,se. Største brug 5,56. I l604 en halvgaard. Tufte. Skyld 6,6o. Største brug 5,21. Hammersbøen. Skyld 8,25. Største brug 8,o1. I 1604 en fjerdinggaard. Mehus (midthuset). Skyld 7,71, ett brug. By gg (skreves i 1604 Røgh, ligefrem en ryg, altsaa en gaard, der ligger paa eller ved en jord— eller fjeldryg). Skyld 7,a9. Største brug 5,es. I 1604 en fuldgaard. Aaker. Skyld 11,ve. Største brug Ö,01. Bakkegaard. Skyld 5,s1. Største brug 5,21. Søbsjordet. Skyld 6,2e. Største brug 6,o-1. Skarsgaard (d. v. s. gaarden i skaret). Skyld 20,ov. Største brug 2,s1. Gjeilo (af geil, en kreaturvei med gjærder paa begge sider). Skyld 14,o6. Største brug 3,2s. “ Tufte. Skyld I4)97. Største brug 5,so. Her ligger der en del gravhauge. Det fortælles, at haugene skal skrive sig fra et slag mellem bønderne i dalen og en del skotter (ribal- derne), der kom over fjeldet i kong Sverres tid. Dette er ikke tilfældet; haugene er, som andre hauge, fra den hedenske tid og fiere hundred aar ældre end kong Sverre. I den Hallingdal tilhørende del af Skurdalen findes der kun nogle faa gaarde. Størst er: Paalsgaarden. Skyld 5,ss. Største brug 4,s5. Fornlevninger., Af oldfund er der i Hol gjort følgende: Fra stenalderen .... 7 » broncealderen .... O » den ældre jernalder . . 2 » den yngre do. . . 36 Af det forholdsvis betydelige antal fund fra Vikingetiden maa man dog ikke slutte, at herredet i hin tid har været meget tæt be- bygget. Ikke mindre end 13 af gjenstandene bestaar nemlig af pile- spidser, som man har fundet paa’fjeldene, og som altsaa er minder, ikke om fast bebyggelse, men om jagten. Et par af pilene er endog fundet helt oppe paa Hallingskarvet, hvor skytterne altsaa færdedes endnu saa langt tilbage som i vikingetiden. En af grundene til, at man har saa mange fund i Hol er ogsaa den, at man i afdøde Sander Thomassen Raaen havde en mand, som særlig interesserede sig for oldsager, og søgte og fandt meget, som han sendte ind til universitetet. 9 — Buskeruds amt.