Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/145

1 3 6 Buskeruds amt. Enkelte gjenstande fra kirken er opbevaret paa universitetet. Et tøndehvælv med tagmaleri, der dog ikke skriver sig fra kirkens opførelse, men fra omkring aar 1400, er endnu tilbage. Af en ind- skrift ser man, at kirken er bygget af den samme 4Thorolv, der opførte Aals kirke. Den nye kirke er opført i 1880. Det er en tømmer kirke med 27 O siddepladse. — Paa gaarden Nyhus stod et hus fra begyndelsen af forrige aarhun- dred, bygget af en Villand. Det staar nu paa FrognerSæteren. Gaardens fra vest mod øst: O p peim (d. e. den høitliggende gaard). Skyld 91,65. De tre største brug 17,o9, 10,o6 og 8,6s. I 1604 en fu1dgaard; Her fandtes i sin tid et drikkehorn paa over W m.s længde. Me hus (midthuset). Skyld 26,ss. De største brug 1O,12 og 7,21. I 1604 en fuldgaard. Helling. Skyld 33,vo. Største brug 11,äv. I 1604 to halv- gaarde. Barskrind (skreves i begyndelsen af det 16de aarhundred i Barde skrindom; maaske af bærda, som betyder bred, og skrinne, ufrugtbar jord, altsaa en bred af ufrugtbar jord). Skyld 17,4o. Største brug 9,vs. I 1604 to halvgaarde. Nubgaar den (maaske af mandsnavnet Gnup). Skyld 16,26. Største brug 15,22. v Sire (skreves i 1578 feilagtig Sú“rienn, sammensat med vin). Skyld 77,ss. Største brug 13,19. I 1604 en halvgaard. Lien. Skyld 21)42c Største brug 9,o6. VatnedaIen, I..eveId og Vass. (Leveld er det samme som Leikvold, d. v. s. legepladsen.) Det er en høitliggende bygd, hvor gaardene, der — fraseet det nederste parti af dalen — udelukkende ligger paa nord— og østsiden af denne, naar endnu høiere op end i Aal, hist og her helt op til det øverste af aaserne, saa at man ser gaardene lige mod himmelbrynet. Da dalbunden selv ligger meget høit, hæver aaserne sig ikke meget over denne. Navnlig er de lave og meget jevnt skraanende i den øverste del af bygden VasS. Man ser dog fra lange strækninger af dalen Blaabjergenes snedækte fjelde mod nord. Af skog er der lidet, og ovenfor Leveld kapel er fjeldsiderne, navnlig paa dalens nordside, endog for størstedelen skogbare. Af løv- trær spiller aspen en betydelig rolle, og der er talrige ranke og smukke aSpetrær i dalen. Paa grund af det ringe trævirke benyttes i Level(l for det meste torv til brændSel. Dalen har en streng vinter og en kort og kjølig sommer. For at hjælpe paa den korte sommer bruger man om vaaren at strø jord paa sneen der, hvor agrene ligger-, for at denne hurtigere skal tø, og det hænder, at agrene er begyndt at spire og staar grønne, medens sneen ligger høit paa markerne rundt omkring. Den samme