Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/153

1 44 Buskeruds amt. — Rotneim (betydningen vides ikk). Skyld 58,64. Største brug 4,so. I 1604 fire gaarde. Finnesgaarden. Skyld 10,9v. Største brug 8,94. I 1657 to gaarde. “ De tre sidste gaarde ligger paa Hallingdalse1vens nordside mellem Hemsil og Torpe. . Nifstad. Skyld 15,62. Største brug 3,v1. Paa Nifstad blev der i“1702 udgravet en stor gravhaug af sten, hvori man fandt to benrader. Hovedskallen paa den ene bar merke efter et svært øksehug eller sverdhug. Benrademe skal have været af ualminde- lig svære mænd. Haugstad (skreves i begyndelsen af det 16de aarbundred Hauekstad, rimeligvis af mandsnavnet Hauk). Skyld 13,6o. Største brug 7,41. Golberg. Skyld 31,a1. De største brug 5,ss og 5,a4. K jernba1 (skreves i begyndelsen af det 16de aarbundred T jænnebarde og i 1604 Thinnebardt; bard betyder en kant eller rand, altsaa Kjernbal, kanten af tjernet. Her skal der tidligere have været et lidet tjern). Skyld 30,3s. De største brug 7,19 og 5,94. I 1604 en fuldgaard. — — Eisgaard. Skyld 7,62. Største brug 5,—au I 1604 en halvgaard. Z “ Hei-sgaard (skreves i 1578 Erichsgaardt og betyder altsaa ligefrem Eriks gaar-d). Skyld I8,91. Største brug 5,69. I 1604 en fuldgaard. Storla (skreves i-1593 Store Laa. Laa betyder vand eller sump). Skyld 13,66. Største brug å,79. I 1604 en halvgaard. Brekk e. Skyld 8,I3— Største brug 6,41. I 1604 en halvgaard. Blakkestad. Skyld 8,41. Største brug 5,vs. Magnetun (af mandSnavnet Magne, altsaa Magnes tun). Skyld 7,9s. Største brug 5,62. . Ellingsgaard (Erlingsgaard). Skyld IÖ,41— Største brug 6,av. I 1604 en fjerdinggaard. t t HemsedaI. Har faaet navn af elven Hemsil. “ Hemsedal er ligesom Aal og Gol en trang dal. I sit nederste parti er den for størstede1en opfyldt med furemoer. Elven sner sig her frem mellem lave myrlændte bredder. Gaardbebyggelsen, der holder sig paa dalens østside, findes for størstedelen helt oppe paa fjeldet bag aaserne, medens lierne paa dalens vestskraaninger hist og her er spettet med sætere. Længere oppe mellem Veslehorn og Skogshorn bliver dalen videre og hedere dyrket, med gaarde dels i dalbunden,.dels langs østskraa- ningerne. Ogsaa i dette parti af dalen siger elven langsomt frem