Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/161

1 å 2 . Buskeruds amt. gaar bebyggelsen flere steder høit opover aaserne, tog den holder sig ikke som i Gol alene paa dalens nord— og østside, men gaar ogsaa flere steder opover aaserne paa vestsiden. Blandt steder, hvor den gaar høit op, kan nævnes Garnaas straks syd for Gol, Todølas dalføre øst for hovedda1en og strækningerne nord for Sævreelven og Giree1ven. I Flaa holder bebyggelsen sig, ligesom i hovedsognet, mest i dalbunden. Undtagelsesvis gaar den dog ogsaa her høit op. Elven flyder her dels mellem lave bredder, dels mellem bakker og høie sandmæler, saaledes ved Aavestrud og nord for Gulsvik. Paa mange steder i Flaa er gaardene udsatte for oversvømmelse og elvebrud. Flaa er en skogrig bygd, hvor dalbunden paa lange strækninger er optaget af moer. Dalen er trang og omgivet af høie og steile fjelde, der sender mange bratte nes ned i dalen. Paa sine steder er fjeldene saa “bratte., at der vokser liden eller ingen skog opover skraaningerne. 0ppe paa selve fjeldet, navnlig paa østsiden, er der i Nes he1Ýred adskillig skog. D Høidef0rh0Ide11evil fremgaa af følgende maal: Vest for dalen: Hallingnatten paa grænsen mod Nore . 1324 m. Høgevarde paa grænsen mod Eggedal . 1509 » Hestjuvnatten vest for Krøderen . . . I 165 » De to førstnævnte af disse toppe lig— W ger et godt stykke inde paa fjeldet. Buvaslidsæter under-Hallingnatten . . 953 m. Øst for dalen: Saabølfjeld et godt stykke inde paa pla- tea11et ........... 1283 » Dugulsfjeld nord for Gulsvik . . 742 » I dalen: Skjong gaard ....... . 208 » Mathisbakken .........:312 » ’Begge disse ligger paa Vestsiden af dalen nord for Nes kirke. Nes prestegaard .... 286 m. Elven ved Nes .... L63 » Børtnes . . L59 » Ganderud . . Z40 » Reidarsgaard . L88 1— Flaa kirke .... . 255 » Gulsvik gaard .... . l56 » Opsal øst for Krøderen . . 304 » Krøderen ........... .Z35 » * Þ—.— —1 . C Med undtagelse af høiden for elven ved Nes og for Krøderen er disse maal taget efter den geografiske opmaa1ings notiSer og efter amts- karterne. Da jernbaneundersøgelsernes nivellement for denne stræk- ning giver et noget lavere maa1, maa dog de ovenopgivne høider rime- ligvis reduceres en smu1e, navnlig for den nordligste del af herredet.