Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/168

Hallingdals fogderi. 1 å 9 langs agrene. Eiendommelige er de steile 50 a 100 m. høie ler- bakker., der paa sydsiden år dalen styrter ned i elven, ovenpaa er de dækkede med sand og grus. I det nederste parti af dalen er der flere store sand— og gI’ll8llal1g8. Gaardbebyggelsen gaar til omkring l2 km. ovenfor Nes. Læn- gere oppe er der kun sæterbebyggelse. Naaleskogen følger hele veien lige til Tunhøvdfjord i Nore. I den øverste del af dalen er dog skogen tynd og meget blandet med løVskog. De vigtigste gaarde i dalen er: Eida1 (skreves 15]4 Edall). Skyld 54,ss. Største brug 5,—1s. I 1604 en fuldgaard. Espeset (betyder aspegaarden). Skyld 3l,ss. Største brug (skog) 4,o1. I 1657 to gaarde. Begge disse gaarde ligger i den nederste (østligste) del af dalen. D ra geh u llerne iRukkeda1en og i Nes. I Sortepladsnatten, en brat kolle paa nordsiden af Rukkedalen omtrent 2 km. fra Nes. gaar der et par huller ind i fjeldet. Det ene er vanskelig tilgjængeligt det andet kan med en smule klatring naaes. Det sidste er ikke synderlig dybt og rimeligvis heller ikke det første. Man ser dem begge fra landeveien. Det heder, at en drage her skal have tilhold. Undertiden gaar dragen fra Sortepladsnatten til fjeldet ligeoverfor paa dalens sydside, undertiden gaar den fra fjeldet paa sydsiden af dalen til Sortepladsnatten. Den skal vise sig om høst— og vinteraftener. Den skal dog ikke være seet paa de sidste 15 a 20 aar. Alle beskriver fænomenet paa samme maade: Det ser ud som en «sopelime» som det sprager gnister af. Øienvidnerne er ogsaa sa1nstemmige i, at fænomenet ikke ledsages af nogen lyd. En af mine hjemmelsmænd fortalte, at han ogsaa en gang havde seet 1dragen» passere tvertover hoveddalen ved Nes fra øst til vest. Han drog deraf den slutning, at der i fjeldet ligeoverfor Nes ogsaa maatte være et dragehul. Ogsaa længere nede i Nes hoveddal ved Rusvik og iLauvviksnatten, begge paa østsiden af dalen, og i Hestjuvnatten tæt ved grænsen af Krødsherred er der lignende (dragehul». Heller ikke her vil man have seet dragen i de sidste 15 a 2O aar. Den omstændighed, at alle angivelige øienvidner beskriver fænomenet paa samme maade, og at enkelte personer har seet det paa steder, hvor der ikke er noget drage- hul, og hvor de .altsaa ikke paa forhaand kunde vente at faa se nogen drage, tyder paa, at det maa være et eller andet elektrisk eller meteoro- logisk fænomen, der har givet anledning til historien om dragen. Forn1evninger. Af oldfund er der gjort følgende i Nes: Fra stenalderen ..... 4 » broncealde1—en .... O » den ældre jernalder . . 2 » den yngre do. . . 9 Blandt merkeligere fund kan nævnes en pragtfuld forgyldt sølv- spænde med angelsaksisk indskrift fra den ældre jernalder. Fundet er af interesse som et vidnesbyrd om direkte eller indirekte forbindelse med England i en saa fjern fortid som før vikingetiden. Af andre interessante fund, der ikke er medtaget i den fore- gaaende fortegnelse, kan nævnes et, Som for nogle aar siden skal