Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/171

Denne siden er ikke korrekturlest

1 6 2 Buskeruds amt. Fjeldene i fogderiet. Naar undtages strækningen vest for Sperillen, hvor der er høifjeld, er alle fjelde i Ringerike dækket med skog. Kun enkelte toppe er skogbare. Kommunikationer. Fogderiets hovedkommunikationslinje er jernbanen. Den gaar fra Randsfjo1—dens sydende over Eggemoen til Hen ved Aadalselven, hvor den gaar over denne paa bro og fort- sætter paa Vestsiden af elven til Hønefossen. Herfra gaar den gjennem en skjæring ind i Soknedalens dalføre til Ask og fortsætter derfra langs Tyrifjordens vestside indtil den over Henaa gaar ind i Modums herred. Paa Tyrifjorden gaar der desuden om sommeren dampbaad, hvis fart dog neppe er ganske ens fra aar til aar. Racef0rh0ld. Mundarten er i hele fogderiet østlandsk. Skalleformen dolikokefal, navnlig er den udpræget dolikokefal i Aadalen. Sundhedstilstand og vernedygtighed I tiaaret 1882—1 891 skrev 11,s pct. af dødsfaldene i Ringerike sig fra tæring. Forhol- det er altsaa meget bedre end gjennemsnittet i landet (18 pct.). I Hønefos by skrev 19,s pct. af dødsfaldene sig fra tæring, altsaa noget daarligere end gjennemsnittet for landet. Høide og vernedygtighed i de forskjellige hei-reder i tiaaret 1878—]887 stiller sig saaledes: I Ho1e: Høide ...... . 169,s cm. Dygtige til linjen . . 56 pct. I Norderhov: Høide ..... . 169,—I cm. Dygtige til linjen . . 57 pct. I Aadalen: Høide ........... 17O,6 cm. Dygtige til linjen ....... 60 pct. Som man ser, tiltager baade vernedygtigheden og høiden fra syd mod nord. Medens høiden i Hole omtrent svarer til midde1s- høiden, og vernedygtigheden staar lidt under middelsvernedygtigheden i vore landdistrikter, staar baade vernedygtigheden og høiden i Aa- dalen betydelig over gjennemsnittet. Aada1en hører i denne hen- seende blandt vore bedste østlandske distrikter. I Hønefos var forholdet følgende: Høide ........... 169,6 cm. Dygtige til linjen ....... 60,s pct. Me1—kelig nok staar Hønefos med hensyn til vernedygtighed be- tydelig over de omliggende landdistrikter og staar endog over Aadalen. Da Hønefos er en liden kommune, hvorfra der kun møder faa ved sessionerne, saa at tilfældigheder her kan komme til at spille en be- tydelig ro1le, maa man dog ikke slutte for meget af dette paa-