Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/174

Ringerikes fogderi. 1 6 å selmænd Gunbjørn Jonsbroder paa Hadeland og Thorgeir Biskop- mand paa Toten kom imidlertid bønderne til hjælp, og sysselmændene og bønderne tilføiede derpaa i fællesskab ribbungerne et alvorligt nederlag ved Leinestranden paa det sydlige af Røyselandet, hvorved ribbungerne maatte tage flugten med et tab af 240 mand og alle sine skibe. ’ ê Efter dette følte bønderne sig trygge og skiltes ad; men inden de anede det, kom Sigurd tilbage og overfaldt og dræbte en mand ved navn John paa hans gaard Lunner paa Hadeland. Bønderne underkastede sig nu, betalte Sigurd skat og stillede gidsler. Sigurd tog sit juleophold paa Frognøen i Tyrifjorden., og han indsatte atter sine to sysselmænd, Berg-thor Lokk og Eystein Eng, i Haddafylke.— Paa Frognøen sad Sigurd i ro til ud i februar maaned —(1222); men da hans tropper blev slagne ved Svang paa Svangstranden af Skule J arl, maatte han fortrække. Han drog nu under forskjellige kampe og gjenvordigheder helt op til Trondhjems stift. Senere hen kom han dog atter tilbage og satte sig igjen fast paa Frognøen (Frodung). Nu drog Skule J arl, der styrede paa denne kant af landet, selv ud imod ham, idet han seilede op ad Drammensfjorden og lod skibene trække op i Tyri- fjorden, og det lykkedes ham ogsaa fuldstændig at fordrive ribbun- gerne fra Ringerike og Hadeland. s Tre aar senere blev Ringerike atter skueplads for et sammen- stød mellem ribbunger og birkebeiner. Ribbungerne havde herjet i Vestfold og tog derefter veien over Ringerike for derfra at fort- sætte til Hedemarken. Kong Haakon Haakonsen, der vilde afskjære dem, drog imidlertid op til Hadeland, hvorfra han sendte speidere ud for at faa besked om ribbungernes styrke og om, hvor de op- holdt sig. Ribbungerne, der holdt til paa Sætrang, et par km. syd- vest for Haug kirke, havde ogsaa paa sin side udsendt speidere. Speiderne mødtes ved Jevnaker kirke, og der blev kjæmpet med saadan forbitrelse, at ribbungernes speidere samtlige faldt, og kun to af kong Haakons folk, nemlig anføreren, Aamund Ølmundssen, og en mand til slap fra det med livet. Da ribbungernes speidere ikke kom tilbage, anede Sigurd uraad og brød endnu samme nat op og tog veien over isen til Tyristranden, saa at kong Haakon, da han den næste morgen kom til Sætrang, ingen fiender fandt. Han satte imidlertid skyndsomt efter; men, heder det, veien var saa smal, at kun to mand kunde ride ved siden af hinanden. Udenfor var der saa høi sne, at man sank i til midt paa livet. Ribbungerne, der fra en høide iagttog kongens færd over isen, fortsatte efter en raadslagning tilbagetoget nordover til Valdres, og kong Haakon, der indsaa, at det ikke vilde være let at indhente dem og som desuden fik vide, at der i Tønsberg laa vigtige breve til ham fra Skule Jarl, afstod fra forfølgelsen og vendte til- bage til denne by, hvor han ankom sidst i februar. Dette er de sidste begivenheder af nogen vigtighed, som man