166 Buskeruds amt. hører omtale paa Ringerike under borgerkrigene. Derimod synes der at have været en del uroligheder i denne landsdel og tilgræn- sende trakter af oplandene i slutningen af Erik Magnussen Preste- haders tid. Disse maa dog være blevet dæmpede, og indbyggerne blev, ifølge et brev af 12.98 fra kongens broder, hertug Haakon, der styrede i Viken og paa oplandene, til straf for sin opsætsighed ilagt— en aarlig ekstraskat. Forøvrigt sees den samme hertug Haakon at have paalagt jorddrotter, sysselmænd og lensmænd bl. a. paa Ringe- rike og Hadeland at afholde sig fra at plage bønder og leilændinger med uloVlige paalæg, noget, som synes at have gaaet i svang i stor udstrækning. Ogsaa ved en senere leilighed viste indbyggerne af Ringerike og Hadeland tilligemed indbyggerne af Oslo og Raumarike opsætsighed; det var, da kong Haakon Magnussen i 1371 opbød leding for at understøtte en svensk oprørshær, der vilde afsætte kong Albrecht og gjenindsætte Haakons fader Magnus Smek, der sad i fængsel i Stockholm. Bønderne i de ovennævnte distrikter undlod da at møde, og blev derfor ilagt høie bøder. Dette synes at have l1julpet, thi senere paa aaret kom toget til Sverige istand, kong Haakon rykkede mod Stockholm, hvor der blev leveret en del træfninger, og kong Magnus fik sin frihed og indtægterne af en del svenske landskaber, dog uden nogen regjeringsmyndighed, mod at Haakon paatog sig at betale en betydelig sum i løsepenge. I den nordiske syvaarskrig (1563—-1570) streifede svenskerne ogsaa om paa Ringerike. De skal her være blevet slagne af en norsk anfører Magnus Svale paa Søhol mellem Bønsnes og Hole kirke. i Nogen vigtigere begivenhed har siden hin tid ikke fundet sted paa Ringerike, føri 1716, da Karl den 12te, som dengang laa foran Akershus, sendte tropper derop. Hensigten var bl. a. at marschere over Ringerike for derfra at bemægtige sig Kongsberg sølvverk, som den gang gav et rigt udbytte. Med 500, efter andre 700, ryttere var oberst LøWen draget over Hakedalen og Hadeland til Ringerike, hvor han den 27de mars tog kvarter paa Norderhov prestegaard med en del af sine mænd, medens en del var indkvartereret paa Tanberg og andre nærliggende gaar-de. Imidlertid havde genera1 LiitZow faaet underretning om sven- skernes fremrykning og gav oberst Øtken befaling til med 7 kom- pagnier dragoner at stanse fiendens fre1nrykning. Oberst Øtken tog veien over Holsfjorden paa isen og ankom til Sten i Hole den samme aften, som oberst LøWen havde naaet Norderhov. ’ Saasnart Øtken havde faaet underretning om, at svenskerne var i nærheden, brød han endnu samme nat med 3 kompagnier-dragoner (40O mand) op mod Norderl1ov, hvor han overraskede de svenske saa pludse1ig, at kun en del af disse fik tid til at stige tilhest. i Efter en 3 timers kamp blev svenskerne fuldstændig splittede ad, efterat 30 var faldne og 170, deriblandt oberst Løwen, taget tilfange. En del af dem trak sig under den næstkommanderende,
Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/175
Denne siden er ikke korrekturlest