Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/184

Ringerikes fogderi. 17ä en fuldgaard. Ved Hen ligger der et stort træsliberi, en stor dampsag og en mølle. Hval (en rund høide). Skyld 63,so. To brug, 31,96 og 31,26. I 1604 en fuldgaard. Paa en stor sandhaug paa denne gaard skal den gamle kirke have staaet. I gangdøren paa gaarden skal der være en svær jernring, der tidligere har siddet i kirkedøren. D Somdalen (skreves i 1458 Somedal; har faaet navn af elven Somma). Skyld 74,31— De største brug 33,42 og 17,—1ä. Ved Somdalen“findes der 15 a 16 gravhauge af jord og et par stenringe. Fjeldet over gaarden kaldes Kongsgaardsfjeldet, og et sagn — hvis troværdighed forøvrigt ikke er at bygge paa — fortæller, at der paa pladsen Fjeldberg, som ligger paa knæme af denne kolle, i sin tid skal have staaet en kongsgaard, beboet af en eller anden aadalsk smaakonge. Dengang skal Somdalen have været tættere bebygget end nu, heder det, og der skal ved Hval kirke have mødt 12 ringskoede heste — d. v. s. heste, benyttet af storfolk — fra Somdalen. . Ogsaa her — ligesom paa Storøen i Sperillen — vil man have seet dragen. En ældre, oplyst mand paa Somdalen, der ikke troede paa nogen drage, men mente. at man stod foran et eller andet elektrisk fænomen- fortalte, at han flere gange havde seet «dragen» gaa fra Simerudkollen øst for dalen og tvertover denne. Han vidste ikke, om der var noget hul i fjeldet; men fænomenet kom altid fra samme kant. Han beskrev det ganske paa samme maade, som det blev beskrevet af folk i Halling- dal, nemlig som en sopelime. der for lydløst gjennem luften og sendte gnister ud til alle kanten Han tilføiede, at det udbredte en sterk lys- ning. Han benegtede bestemt, at det var en ildkugle eller et stjerne- skud. Det viste sig mest senhøstes i mørke aftener. Han havde ikke seet det i de sidste aar. Bergsund, vestre og østre. Skyld 57,—1o. De største brug 26,81 og 23,6s. . Vest for Aadalselven: Semmen (skreves i 133l Sigmenne, kommer af et bækkenavn, Sigma). Skyld 71,e1. Det største brug 18,o9. I 1604 en fuldgaard og en halvgaard. Skollerud (mulig af mandstilnavnet Skol1e). Skyld 121,24. De største brug 25.,51 og 20,—12. I 1604 en fuldgaard. “ Her er et lidet teglværk. I Viken-. Viker kirke. Den ældste kirke var en stavekirke og ældre end 1529. Den blev nedrevet omkring 1702, da den nuværende tømmerkirke med 200 siddep1adse blev bygget. Øst for Sperillen: Busterud. Skyld 18,ss, ett brug. Fjøsviken. Skyld 3I,s9, ett brug. I moen ved Fjøsviken findes der 3 a 4 store stenringe. De bestaar, især den ene af dem, af meget svære kampestene, hvoraf hver enkelt er mange mands løft. Stenene maa være hentet andetsteds fra, da større stene ikke findes paa moen.