Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/190

Ringerikes fogderi. 1 81 Af amtetS St0rtingSmænd har følgende været fra Norderhov: Gaardbruger G. E. Tandberg, der repræsenterede amteti ]815—1816, 1824, 1827 og paa det overordentlige storting i 1828. Sorenskriver Jens J. Gram i 18]8, 1821 og paa det overordentlige storting i 1822. Han var født i Kjøbenhavn. Gaardbruger Erik Ellingsen Lundesgaarden i 1821og paa det overordentlige storting i 1822. Han var født i Aadalen. Underretsprokurator A. Zeier — senere sorenskriver i søndre Gudbrandsdalen — i 1839. Han var født i Selbu. Gaardbruger Olaus Olsen Færden i 1859—1860, 1862 -1863, 1865—1866, l868—1869, 1874—1876 og paa det over- ordentlige storting i 1864. “ Sorenskriver paa Ringerike og byfoged i Hønefos Mathias A. Rye i 1868—-1869. Han var født i Kjøbenhavn. Gaardbruger Reiulf Madsen Strand 7]—73. Han var født i Sigdal. “ Topografi; * . N01’d8l’h0V med de tilgrænsende dele af Hole kan i sin hel- hed betragtes som en fortsættelse af Tyrifjordens vide bækken, begræn- set i øst af Krogskogen oggi vest af Holleigk Paa den maade fortoner landskabet sig, naar man ser det fra en høide søndenfor. ’I’rænger man ind i landskabet, deler det sig derimod i forskjellige skarpt afgrænsede partier. Længst mod øst har man Stensfjo1—dens bækken,. begrænset mod øst af Krogskogens bratte sider. Mod vest er sjøen, begrænset dels af flade marker, dels af bratte smaakoller af fast fjeld. Den østlige og nordlige del af dette bækken hører til Norderhov. Vestenfor dette parti strækker der sig et høitliggende bakke- landskab fra Randsfjordens sydende langsmed Krogskogen indtil henimod bunden af Stensfjorden. Herfra skyder der frem en bred banke, som tildels er ganske flad ovenpaa, og som har bratte bakker mod Storelven paa den ene side og mod fladerne vest for Stensfjorden paa den anden. Ved Tanberg gaard falder denne banke raskt af mod det flade land, der skiller Norderhov fra Røyselandet i Hole. Vest for dette parti ligger Randselvens og Storelvens* trange dalføre. Gjennem denne trange dal snor elven sig frem i et utal af bugtninger. Navnlig i sit øverste parti er dalen meget trang, begrænset mod øst af meget bratte bakker og mod vest af indtil hundred m. høie sandmæler. Længere nede ved Nerstad og Hønefos er dalen noget bredere med veldyrkede gaarde. Her er udprægede terrassedannelser, navnlig paa Vestsiden af dalen ved Nerstad. Et stykke syd for Hønefos rinder elven atter mellem høie og bratte sandmæler og lerbakker. I sit nederste parti endelig er den om- — C Storelven kaldes vasdraget efter foreningen med Bægna.