Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/199

l90 Buskeruds amt. Prestegaarden. Skyld 84,os. Her-af bruger presten 61,6s. -I prestegaarden fandtes paa Wiels tid — og findes vel endnu — en gammel kjelder, Munkekjelderen, der skal være ligesaa gammel som kirken. Gusgaarden (skreves i 1557 Gudsgardt; betydningen er usikker). Skyld 2l,2—1.— Største brug 2l.o9. I l604 en fuldgaard. Hesleberg (skreveS i begyndelsen af 16de aarhundred Hessel- berg; betyder ligefrem bjerget, hvor der vokser hassel). Skyld 39,s2. Største brug 33,9s. Tanberg (skreves i ]304 Thornberg. d. v. s. bjerget, hvor der vokser tornebuske). Skyld 65,o2. Største brug (korpschefsgaard) 33,19, næststørste 22,4å. I 1604 to fuldgaarde. Her boede fordum herrerne til Thornberg. Den første af dem, Alf paa Thomberg, var gift med Ingebjørg Baardsdatter af Rein. hertug Skules søster. Som hertugens svoger stod han paa dennes parti under striden med kong Haakon, og han var en af de lendermænd, der var tilstede i Nidaros, da hertug Skule i 1239 gav sig kongenavn. Han deltog ogsaa med hertug Skule i slaget ved Laaka i Nannestad, hvor kong Haakons mænd. birkebeinerne, blev fuldstændig slagne den 6te mars 1240. Hans søn. Erling Alfsøn; delt-og i kong Haakons tog til Skotland i 1263. I kong Magnus Haakonsen Lagabøters tid havde Erling Alfsøn stor ind- flydelse og var en tidlang forlenet med Borgarsyssel. Han var ogsaa med i den kommission af 12 mand. 6 fra norsk og 6 fra svensk side, der blev nedsat for at regulere grænsen mellem begge riger. Han døde 1283. Hans søn var den bekjendte Alf Erlingsøn, ogsaa kaldet (Milder Hr. A1f». Han fik barontitel og Borgarsyssel i forlening efter sin fader og holdt for idet meste til i Sarpsborg, hvor han udrustede krigsskibeɔ kaprede Hansestædernes og de frisiske byers skibe og herjede Nørrejyllandɔ Halland og Skaane Dette skeede i 1284 under Erik Prestehaders regjering. Det skal have været paa egen haand, at Alf Erlingsøn førte krigen; men, saavidt man kan se, var det med hemmeligt samtykke af kongen eller rettere enkedron11ingen. som dengang styrede. Han stod ialfald høit an- skreven, og i 1286 blev han ophøiet til jarl og sendt i et gesandtskab til England for at hverve folk og faa laant penge til en krig med Danmark. Hans erinde lykkedes ogsaa Han fik 2000 mark, og kong Edvard af England tilskrev rigsforstanderen og anmodede ham om at «meddele alle de Riddere. der med den ædle Mand. Alf af Thornberg, Jarl af Sarpsborg, den norske Konges Gesandt. vil drage hen at staa samme Konge bi, Tilladelse dertil og fri Afreise». — Næste vaar døde imidlertid enke- dronningen, og dermed var Alf Erlingsøns indflydelse forbi. Samme aar gjorde han oprør. Han synes ved denne leilighed at have faaet hjælp fra sit hjemsted, Ringerike, og har maaske ogsaa havt med sig endel af de hjælpetropper, han havde hvervet iEngland; men han blev slagen og maatte flygte til Sverige. I Norge blev han dømt utlæg. Han holdt sig’ dog ikke længe i ro i Sverige I 129O begyndte han atter at kapre i de danske farvande; men engang, da han, forklædt som messe(lreng, gik iland for at speide. blev han gjenkjendt, fanget og dræbt. Hans levninger blev 2 aar efter jordede i Tunsberg. Han havde rimeligvis ingen søn. Ialfald blev hans gaard. Thornberg. faa aar efter inddraget under kronen. En“ datter af Alf Erlingsøn. Kristina, blev gift med en dansk høvding, Bane Jonssøn, en af de fredløse under Marsk Stig. Herrerne af Tl1omberg havde et kapel paa gaarden, hvor de havde Sine «Hirdprester». Dette kapel var allerede nedlagt i 1304. Der findes paa Tanberg solide mure fra en tidligere tid. Murene skal dog ikke kunne skrive sig fra det nævnte kapel. Det heder ogsaa- at der et sted under jorden skal gaa en løngang, der skal have forbundet to gamle bygninger. Merkelig nok styrtede jorden paa en længere stræk-