Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/202

Ringerikes fogderi. 1 9 3 Rundt omkring paa denne strækning er der — og har der fordum været endnu langt flere — gravhauge. Deres antal minker imidlertid aar for aar. D Toen (skreves i begyndelsen af l6de aarhundred Tunin; det er sammensat af ordene tun og vin). Skyld 49,e6. Største brug 21,9s. I 1604 en halvgaard. Knestang (betydningen kjendes ikke). Skyld 54,49. Største brug 16,ss. I 1604 en fuldgaard. ’ a Paa Vestsiden af Randselven: ” Hønen (sammensat med vin; betydningen af første stavelse vides ikke). Skyld 48,1s. Største brug 42,ss. I 1604 en fuldgaard.’ Hov (betyder et offersted eller tempel). Skyld 56,2o. Største brug 39,ee. I 1604 en fuldgaard. P Nærstad (maaske af mandsnavnet Nerid). Skyld 75,9o. Største brug 74,97. I 1604 en fuldgaard. Paa væggene i et af værelseme i den gamle bygning er der malet forskjellige figurer. De fleste skal være familieportræter af virkelige per- soner. Dekorationerne skriver sig fra 1777. Et dpar vaaben fra stenalderen er fundet paa gaarden og er op- bevaret er og ligeledes et kjæmpemæssigt horn af kronhjorten, som alt- saa i en fjern fortid maa have havt tilhold i Ringerikes skoge. Hornet er fundet ved Viul. e Lundstad. Skyld 22.,vs.— Største brug 22,s4. I I604 en fjerdinggaard. r Egge (flertal af «egg»). Skyld 70,ss. Største brug (vandfald og skog) 29,97, de næststørste 2O,vs og 20,I0ɔ Paa Eggemoen stod fordum en 3lfa m. høi sten, der betegnede grænsen mellem Ringerike og Hadeland. Ifølge en runeindskrift ’var den reist af Aamunde 0rmsteinsøn paa Sætrang. Den er nu paa universitetet. Vaagaard (paa moen mellem Hen og Randsfjord). Skyld 47,1a. De største brug 28,97 og ]8,1e. I 1604 en halvgaard. SoknedaIen. l . Kommer“ af elvenavnet Sokna, der vistnok betyder den fremstormende. Den øverste del af Soknedalens dalføre omfatter Lunder anneks. Den nederste del hører til Norderhov. De gaarde i Soknedalen, der hører ind under Norderhov, er allerede omtalt i det foregaaende. Soknedalen er en aaben 1lal. Fra høiere liggende deleVaf dalen ser man ud over Haugsbygden hinsides Randselven og Storelven. Soknedalselven danner, som før nævnt, flere fosse. Mellem fossene løber den i regelen stille og rolig. I sit øvre parti flyder elven mellem løvtrær og grønne marker, længere nede mellem høie bakker og hist og her, navnlig mod nord, begrænset af steile lerskrænter; Dalen er godt opdyrket, naar undtages det øverste parti mod grænsen af Krødsherred, der for det meste er opfyldt af furemoer. Aaserne langs dalens sider er ikke høie Høiest er de i syd, hvor Holm falder temmelig brat ned i dalen. Mod nord derimod gaar markerne ganske jevnt over i aaserne. Der er bebyggelse paa begge sider af 13i — Buskeruds amt.