Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/207

1 9 8 Buskeruds amt. ved hytten. Dette verk og de ældre verker, der staar i forbindelse med det, vil blive nærmere omtalt nedenfor. Et par nikkelskjærp, der ikke tilhører Ringerikes nikkelverk, findes ogsaa, nemlig et i Svenkeruds udmark og et i Solums udmark, begge paa Ty1;istranden. I herredet findes 1 privatmeieri paa gaarden Sten, og 3 fælles- meierier, nemlig Skjærdalens meieri, Nakl(erud meieri — begge paa Tyristranden, —— og Hole meieri. Af amtetS 8t0rtingSmænd har følgende været fra Hole: Gaardbruger Engeb ret O. Moe, der repræsenterede amtet i 1815—1816, 1830, 1833 og 1839. Han var født i Norderhov. Gaardbruger C. Simonsen Fougner, der repræsenterede amteti1836, 1839, 1842, 1845 og 1851 og paa det overordentlige storting i 1836—1837. Han var født i Eker. Gaardbruger Morten L. Sundt, der repræsenterede amtet paa samtlige storting fra 1851 til 1865—1“866 og paa de overor- dentlige storting i 1858 og 1864. Han var født i Stavanger. Gaardbruger Hans O. Hurum, der repræsenterede amtet i1877—1879, 1880—]882, 1889—1891 og paa det overordentlige storting i 1882. „ Topografi. Hole kan naturligen deles i 3 dele: 1) strækningerne vest for Tyrifjo1—den (Ty1—istranden), 2) den halvø, der stikker ud mellem Tyri- fjorden og Stensfjorden (Røyselandet) og 3) strækningerne øst for Ty1—ifjorden. Hertil kommer øerne. Tyristranden er for størstedelen opfyldt a jmr. Øst for Holleia ligger den egentlige bygd, et 2 å 3 kin. bredt belte langs Tyrifjo1—dens vestside. Dette belte, der er temmelig kuperet, opfyldt af bakker og gjennemfuret af bækkeleier, er dels optaget af dyrkede gaarde, dels af udmark og større og mindre skogpartier. Røyselandet er i sit nordligste parti, paa grænsen mod Norder- hov mellem Stensfjorden og Randselven, et næsten ganske fladt sletteland, der i sit østligste parti er optaget af veldyrkede gaarde, i sit vestligste derimod opfyldt med store moen-. Syd for dette parti hæver det egentlige Røyseland sig. Paa Vestsiden danner det en kolle, der skraaner nedover til alle sider; paa østsiden er der fladt land, ind- sprængt med en mængde fje1dknause.r. Mellem disse to halvøer, der stikker ud i Tyrifjorden, gaar der en bugt ind, der kaldes Sælebunden. Partiet øst for Tyrifjorden er optaget af Krogskogen. Paa denne kant findes der kun bebyggelse her og der paa ’ nes, der stikker frem ivandet under aasens bratte styrtninger. Trævegeta-W tionen opover Krogskogens skrænter bestaar af naaleskog, sterkt blandet med 1øvskog. Navnlig bugner fjeldsiden om vaaren af hegg. Stensfjorden er som oversaaet med øer. De er for det meste dækket af naaleskog. Paa Storøen og Frognøen i Tyrifjorden er der gaard- bebyggelse. C