Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/211

202 n Buskeruds amt. Til Hole kirke knytter der sig en spøgelsehistorie. Af og til skal man, fortælles der, i nærheden af kirken— høre høie. skingrende skrig som af et barn. der er i livsfare. En gang for mange aar siden,“ heder det, skal en prestefrue paa Hole have havt en kjær1ighedshistorie med forpagteren eller gaardsfuldmægtigen paa prestegaarden. En aftenstund blev de overraskede af gjætergutten, og for at han ikke skulde— røbe dem, dræbte de ham og sænkede ham ned i en brønd. Det blev aldrig oplyst, hvor gutten var blevet af; men siden den tid hører man af og til om aftenen høie skrig i nærheden af Hole kirke. En gang hændte det, lyder det videre, at en af de tidligere prester paa Hole fik hør-e, hvad der fortaltes, og han bad da folkene om at give ham besked næste gang, de hørte skrigene; han skulde da sætte en stopper for det uvæsen for efter-tiden, mente han. En aften ikke længe efter kom et par af folkene ind og fortalte, at nu hørtes atter de uhyggelige skrig. Presten tog da et la t gevær. som han havde staaende i gangen, og fulgte folkene i den retning;“ hvorfra de havde hørt skrigene. Da han nærmede sig stedet, lød skrigene atter, og nu, heder det. blev presten ganske bleg og vendte om. Dette var noget. sagde han. som menneske- lige midler var magtesløse imod. Endnu den dag i dag er der folk, som paastaar, at de har hørt skrigene ved Hole kirke. . Øst for Ty1—ifjor-den fra syd mod nord: “ ’ Fjuls1—ud. Skyld 19,ås. Største brug 18,v4. Her er et lidet sagbrug. s Nes. Skyld 25. Største brug 6,2s. — Nord for Nes ved gaarden Berget er der 7 helleristninger, 6 af dem forestillende skibe og 1 af dem et spiralornament. De er udhuggedei klip- pen nede ved fjorden. De 6 af dem er anbragt tæt ved hverandre paa en Strækning af henved 50 m., den 7de for sig selv omtrent 150 m. nordenfor de andre. De er anbragt i en høide af 2 a 3 m. over fjordens middelvandstand, altsaa omtrent saa, at en mand kunde staa paa toften af en baad eller dækket af et ganske lidet fartøi og hugge dem ud. Et par af dem kan ogsaa være hugget fra a.fsatseri fjeldet, der ligger nedenfor figureme omtrent i flugt med vandet. Den høide, hvori figurerne findes, viser, at Tyrifjo1—dens vandstand ikke kan have under- gaaet nogen merkbar forandring fra broncealderens tid til vore dage, altsaa i de sidste 2000 a 2Ö00 aar. Krogsundvolden. Skyld I8,91. Største brug 1],7lc Her er et lidet sag— og møllebrug. Ovenfor paa Krogskogen findes de bekjendte udsigtspunkter, kongens og dronningens udsigt. Nordenfor paa Rethellesæteren er der et rundt hul i fjeldet saa stort. at man kan faa en bøtte ned i dette. Fra fjeldbunden vælder der — i alle fald i fugtigt veir — vand op. Kilden kaldes St. Olafs kilde, og et af de mange sagn om St. Olaf knytter sig til denne. Her findes ogsaa en helleristning paa overfladen af en klippe ved skolehuset et par hundred m. fra hotellet Ristningen bestaar ogsaa her af skibe, spiraler og enkelte andre figurer. Det skal være den eneste helleristning, man har fundet paa den vandrette overflade af en klippe. Paa Røyselandet fra øst til vest: “ Vik. Skyld 39,o9. Største brug 10,99. Her er et garveri. Stein. Skyld 71,12, ett brug. I 1604 to fuldgaarde. Her ligger ruinerne af en kirke. Der staar endnu mure af ca. 6 m.s høide igjen. Kirken, der er af sten. er sandsynligvis fra det 12te aar- hundred. Den er omtrent 20 m. lang, og dens ydre har, som man