Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/214

Ringerikes fogderi. G 205 en fuldgaard. Selve øen er 1,so km.2 og er dels opdyrket, dels bevokset med skog. “ Paa Rytteraker er et lidet teglverk. I ældre tider hedte øen Byydø— d. v. s. den bebyggede ø. Den har rimeligvis i en fjern fortid været den eneste beboede ø paa østsiden af Tyrifiorden. Den tilhørte i sin tid Hamar-biskoperne. der ofte opholdt sig der i længere tid ad gangen. Den kaldtes i det 16de aarhundred undertiden Biskopøen. Endnu i 1591 skal der have staaet en muret gaard fra den tid, da Hamar-biskoperne havde sin residens paa øen. Der fin- des baade under den nuværende drengestuebygning, hovedbygningen og i nærheden af denne svære murede kjeldere fra gammel tid, med 1îZ2 a 2 m. tykke mure og en overmaade dyb, muret brønd, hvor vandet aldrig fryser. Altsammen vistnok levninger fra den tid, da Hamar-biskoperne havde sin residens paa øen. Frognøen. Skyld 8,u, ett brug. Øen er O,46 km.2 og be- staar for det meste af dyrket jord og udmark med en smule skog paa vestsiden. Den er bekjendt for sine mange smukke forsteninger. Paa Tyristranden: Tyristrandens kirke, en tømmerkirke med 320 siddepladse. Den blev opført i 1857. Der har dog rimeligvis ogsaa i middel- alderen været en sognekirke paa Tyristranden. Gaardens fra syd mod nord: Bure. Skyld 34,ss. Største brug 10,1o. I nærheden paa gaarden Svenskerud er der et lidet teglverk. Vesetrud (af mandsnavnet Vesete). Skyld 33,s1. Største brug 19,as. I l604 en halvgaard. Solu-m (sammensat af sol og heim). Skyld 25,o6, ett brug. I 1604 en fjerdinggaard. . “ Aasterud (skreves i l604 feilagtig Osterud; kommer af mands- navnet Aaste eller kvindenavnet Aasta). Skyld 19,v4. Største brug 19,o9; tilhører Ringerikes nikkelverk. Han g, nordre, mellem og søndre Skyld 52,19. Største brug 18,6o. Haug var i 1604 tre halvgaarde. H eller-ud (maaske af kvindenavnet Halla). Skyld— 38,ä4. Største brug 21,—1ä. I 1604 en fjerdinggaard. . Skjærdalen (skreves i l557 Skierffuedall,— kommer af elve- navnet Skjerva). Skyld 80,21. Største brug 40,1o. Ved vasdraget ligger et sagbrug og to træsliberier. Elven yder lige- ledes vand til Ringerikes nikkelverk Solberg. Skyld 32,1s. Største brug 2O,ee. I 1604 en ha1vgaard. Hovin (sammensat af hov eller tempel og vin). Skyld 41,o1. Største brug 27,1o. I 1604 en fuldgaard. Skamarken. Skyld I7,16, ett brug. Ringerikes nikkelverk ligger paa østsiden af indsjøen Væleren i Holleia. Dets vigtigste gruber ligger ved Ertelien og Aasterud syd for Væleren, Malmen ɔ