Vekst1iv. 1 å graaolder, rogn, hæg, asp, af buske bl. a. ribs. Lavlandsplanternes antal minker, og fjeldplanterne bliver talrigere. Birkegrænsen lig- ger (if. A. Vibe l. c.) nordfor Dagali i Nore 1155 m. o. h.,* og (if. wille) opfor Løite i Hallingdal 10„70 m. o. h. Først ved birkegrænsen ophører al trævekst. Nu er der alene urter og buske tilbage. Af større buske, som kan blive indtil flere fod høie, findes endnu foruden ener og dvergbirk (Betula nana)— forskjellige dels grønne, dels lodne graagrønne fjeldvidjer. lHvor høit dette vidjebelte rækker i Buskeruds amt, ved jeg ikke. De større vidjearters grænse ligger gjerne noget mere end 300 m. over birke- grænsen, i indre Sogn og Gudbrandsdalsfjeldene f.1eks. i en høide af omtrent ]400 m. o. h. Men de øverste vidjer, ener, og dverg- birke er ganske lave og nedtrykte til marken. Over vidjebeltet ligger lavbeltet, omtr. 1400—l60O m. o. l1. Lavarterne spiller her (især i landets tørrere og østligere dele) en fremtrædende rolle og farver ofte hele vidden graa. I dette belte- findes af buske kun smaa tommehøie dvergvidjer, skindtryter, tytte-— bær, krækling— hvis bær dog neppe modnes i disse høider —, og flere lynglignende smaa fjeldbuske med vakre blomster samt en hel del andre fjeldplanter. Endelig ender den høiere vegetation ved snegrænsen. Om amtets plantevekst gjælder det samme som om Norges går-Za. i det hele, at den i det store taget formet. ËNogle faa arter er almindelige og er ofte udbredt i selskabelige masser over store strækninger. Dette gjælder om flere af de før- nævnte planter, som karakteriserer de ovenomtalte belter. Selv i de laveste egne har de fremherskende barskoge en plantevekst, som er ensformet og som er dannet af nogle faa almindelige arter. Om floraen i Kongsbergs Omegn siger saaledes dr. E. Poulsson: Floraen er i det store taget fattig. Den største del af egnen dækkes af vidtstrakte gran— og fureskoge med“ en sparsom iblanding af de mere haardføre løvtrær, saasom birk, asp, regn og or. Furen er som regel den raadende paa høideryggene og hvor underlaget er tøi-t,. men fortrænges paa skyggefulde aassider og i de mange fugtige dal- sænkninger, der skiller høidedragene, af gran blandet med or. W§l-gog-þ bunden fremviser, som i de flesut-emafWøstlandets barskoge, kun et ti ærmet plantedækkeΓs“aiíirî1flensat af faa arter, fornemmelig den- almindelige lyng, blaabær og tyttebær samt i mindre mængde skind-“ tryter og krækling; spredt indiblandt finder man et lidet udvalg af“; vore almindeligste planter, saasom: Enstabbe (Pteris), u1vefod (Lycopodium clavatum og annotinum), et par stargræsarter, LuZula pilosa og campestris, Juncus flliformis, mai- blomster, (Majanthemum), guldris (Solidago), hare1ab (Antennaria dioica), 1innæa, skovstjernen, (Trientalis), .Pyrola secunda, hvidveis (Anemone nemorosa), gjøkesyre (Oxalis), teiebær (Rubus saxatilis), ]ormentilla o. a.
- Der findes endnu birk ved Gjeitsjøen paa Hardanger-vidda, men sand-
synligvis ligger den endnu høiere, og kand. real. Da1 har-. paa en reise i sommer veÈ“IVVSkoupsjøen vest for Gjeitsjøen fundet birk i en høide af omkring 1 30O meter o. h. J — VIb G—
