Z 2 14 Buskeruds amt. mand. Med disse drog han, fortæller sagnet, mod kong Ella r Northumber1and, men led skibbrud, blev fanget og kastet i orme- gaarden. Fra Lier er ogsaa en af de faa norske martyrer, nemlig HallÄ— vard, der i Harald Haardraades tid blev ophøiet til nationalhelgen, og hvis kiste blev hensat i Oslo. — Hallvard var søn af en rig mand ved navn Vebjørn fra Huseby i Lider. Vebjørn var gift med en søster af Aasta paa Ringerike, Olaf den helliges og Harald Haardraades moder. Sønnen Hallvard var altsaa i nær slegt med kongehuset. Han hjalp, da han var“ bleven voksen, sin fader i handelsforretninger, og han var saa from, heder det„ at han til delingen af fo1—tjenesten med sin broder Orm lod sig gjøre to vegtlodder, et større, hvormed han afveiede sin broders,. og et mindre, hvormed han veiede sin egen del. En dag, da han steg i sin baad for at ro over Dramsfjorden, kom der en kvinde og- bad om at faa være med. Hun fik tilladelsen; men da de var kommet et stykke ud paa fjorden, saa de tre mænd komme løbende ned til stranden, løse en baad og ro efter dem. Kvinden forklarede, at det just var dem, hun flygtede for, da de uretfærdig havde beskyldt hende for tyveri. Hun vilde, sagde hun, bevise sin uskyldighed Ved jernbyrd. Da mændene forlangte, at Hallvard skulde udlevere hende,. negtede han derfor dette og søgte at tale dem tilrette. Men mæn- dene vilde intet høre, og en af dem tog sin bue og skjød Hallvard. ihjel. Derpaa tog de kvinden, dræbte hende og begrov hende paa stranden; men om Hallvards hals hængte de en sten og sænkede- ham ned i fjorden. Lang tid efter flød imidlertid liget op, endskjønt stenen endnu hang om dets hals. Dette ansaaes som et mirake1, tilstrækkeligt til at bevise Hallvard.s he1ligl1ed. Hans død skal have fundet sted 104. Ogsaa Dramsfjo1—den nævnes i begyndelsen af det 1Ite aarhun-— dred. Her søgte Olaf den hellige i l028 med sine faa skibe til- flugt, medens Knut den store seilede ind til Sarpsborg og blev hyldet af vikværingerne, efter at han tidligere var kaaret til konge paa- Øreting i Ti-øndelagen. I borgerkrigenes tid var Lier skueplads for et par alvorlige- slag. Efterat kong Sverre i “1l78 havde lidt et nederlag ved Nidaros,. drog han sydover og kom over Land, Hadeland og Ringerike enten- til Modum eller Sylling. Da kong Magnus, som laa i Tunsberg, fik høre om Sverres færd, drog han sammen med Orm kongsbroder afsted for at opsøge ham. Kong Sverre drog ogsaa paa sin side fienden“ imøde og skjulte sig med sine mænd i et krat ved Hirta bro i Sylling. Da Magnus og Orm drog over broen, og kun en del af’hæren var kommet over, brød Sverre frem fra bagholdet og drev dem med stort folketab tilbage Baade Magnus og Orm blev saaret. Hærene vekslede nu en tid lang pileskud fra hver sin side af elven, hvorpaa- Magnus trak sig tilbage og drog hjem til Tunsberg. Sverre var altfor svag til at tænke paa at forfølge og drog derfor paa sin side nordover. “
Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/223
Denne siden er ikke korrekturlest