Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/229

220 Buskeruds amt. under frist. Der findes ligeledes en hel del jernskjærp i den sydlige del af Sigdals hovedsogn i nærheden af Modums græn“se. De dreves en smule i begyndelsen af sekstiaarene. Her har været forsøgsdrift, men den har ikke ført til nogen stadigere drift Paa Skinnes og Vassendruds grund i Krødsherred blev der i sin tid drevet gruber under Sogndals jernverk. (Se under Norderhov). v Et mindre garveri og ligesaa et mindre farveri findes ved Krø- deren. Meierier eller ysterier findes ikke. G Paa Skartum i nærheden af Sigdals kirke skal der i det 17de aarhundred have været et kvernstensbrud i drif1. Af amtetS St0rtingSmænd har følgende været fra Sigdal: Gaardbruger E. Tollefsen Nubberud, der mødte paa stor- tinget i 1821 og paa det overordentlige storting i 1822. Gaardbruger Asle 0hristensen Hofsart, som mødte paa stortinget i 1842. Gaardbruger T. Olsen Bjøre, som mødte paa stortinget ei 1854. Gaardbruger og trælasthandler Asle Madsen Strand, som mødte paa stortinget i 1865—66, 68—6.9 og 74—76. Gaardbruger Reiar Nielsen Leer, som mødte paa stortinget i 1877—79, 80—82, 83—85, 86—88 og paa det overordentlige stor-ting i 1882. — Topografi. Þ Sigdals hoveddalføre er en temmelig vid dal; navnlig ved Soneren sjø og syd for denne, hvor Vatnaasdalen kommer ned, har den en anseelig bredde. Længere syd mod grænsen af Modum er den trangere. Der er paa flere steder i det sydlige parti af dalen skogbevoksede bjergknauser nede i selve dalen, og elven flyder paa disse strækninger hist og her mellem klipper og skog. Ellers er den i regelen omgivet-af dyrkede marker. Aaserne er overalt skogbevoksede, men er hverken høie eller synderlig bratte; navnlig er de lave paa østsiden af dalen. Paa Vestsiden hæver enkelte fjelde sig til en større høide. Man ser desuden overalt fra Soneren og tildels ogsaa fra andre steder af dalen Graafjeld og af og til Norefjeld i det fjerne, 1 400“ m. høiere end da1bunden. I den høitliggende bygd Vatnedalen og de nærmest denne liggende trakter ligger bebyggelSen helt oppe paa aasen jevnhøit med nabogaardene i Lyngdal i Numedal. Forøvrigt gaar bebyggelseni i regelen ikke meget høit; Dalen er godt dyrket, og de mange smukke hvide toetages vaaningshuse gjør indtryk af velstand. Langs Soneren ligger gaardene smukt til paa jevne skraaninger. Her er der ogsaa en sjelden smuk 1øvvegetation. Navnlig er der store hængebirke og frodige lønnetrær. Ved det nordlige af Sone- ren er der en del fladt land. Eggedal har en anden karakter end Sigdal. Den er i det hele taget en trang dal, omgivet af temmelig høie og bratte fjelde. Navnlig tager den isolerede Andersnat paa dalens vestside sig