Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/23

“1 6 Buskeruds amt. I skogenes udkanter og paa aabnere steder, hvor barskogen giver plads for tynd birkeskog, enerk1—at eller bringebærbusken, slutter sig til de ovennævnte endel andre af vore almindelige arter, hvoriblandt nogle bregner og græs: Li1jekonval, mai-iha?nd (Orohis maoulata),— løvetand. kjæmpe, blaa- klokke, (Campanula ro undifolia), blaaVeis, smørblomster, violer, tjære- blomst. geranier, nyperose, jordbær, humleblomst, k1øver, hanekam. fugleerter o. fl. ’ Som fremherskende planter i myrstrækningerne og langs van- -dene træffes endel af vore almindeligste stargræs— og vidjearter n1yruld (flere sorter), Soirpus eæspitosus, Pors (Myriea ga’l(ý, trane- bær. mu1ter, bukkeblad (Menyanthes) og enkelte andre. Den største -del af det overdækkede terræn er opdyrket; hvor dette ikke er til- fældet, danner det i regelen tørre furemoer, der —— da bunden kun bestaar af et yderst tyndt lag muldjord ovenpaa elvesand og mo- irænegrus— har en meget tarvelig vegetation. Hvad der her er sagt om floraen iKongsbergstraktens barskoge, -gjælder i det væsentlige om hele amtet. Er saaledes allerede i de lavere egne floraen i det hele taget fattig og lidet afvekslende, saa -gjælder dette i endnu høiere grad planteveksten i de høiere liggende &egne. Birkelierne har en flora, hvori nogle faa af de ovennævnte almindeligste arter spiller hovedrollen. Og høifjeldene i amtet udmer- hker sig i regelen ved sin botaniske fattigdom. Ensformede vidje— og -dvergbirkkrat med enkelte af de almindeligste mos— og lavarter og de hyppigst forekommende fjeldplanter danner derfor hovedmassen af planteveksten, og de hyppige fjeldmyre med deres star— og mosarter skal heller ikke byde paa megen afveksling Saaledes er floraen i det store taget ensformet. Men der gives -dog mange steder-, som udmerker sig ved en mere afvekslende plante- vekst, og jeg skal nu gaa over til at nævne de mere 111c111(c1îgc af disse. 7 Af Buskeruds amt er det næsten udelukkende halvøen mellem Kristiania— og Dram1nensfjorden, som støder til sjøen; resten af amtet -er indland. i Den nævnte halvø, som indbefatter prestegjeldene Røken og Hurum, er høi og bjergfuld og har i sit indre en ensformet og lidet afvekslende plantevekst. Underlaget er dannet af granit-. Af sjeldne planter kan alene merkes den ved Hæggedal i Røken voksende G—agea minima. Langs sjøen derimod i de laveste egne har halvøen en meget rig og afvekslende flora. En af de i botanisk henseende mærkeligste steder i hele amtet -er den lille ø Mølen, som hører til Hm-um. Øen er ganske liden og lav og er dannet af grundfje1d. Til trods for sin lidenhed har -øen en paafaldende mængde mindre almindelige planter. Her vokser den fra vor mythologi bekjendte miste1tein (VisCum aZbum)i mængde. Det er en snyltebusk, som vokser oppe i trækronerne og som især