Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/231

Denne siden er ikke korrekturlest

222 Buskeruds amt. — I det nordlige hæver Høgevarde sig 50O m. over Temple sæter og Hagelbufjeld 450 m. over Hage1busæter. I det sydlige naar Graagalten 350 a 400 m. høiere end Løvnesvand.

 EIVe. S imoa danner i Sigdal og Eggedal en række fosse,

hvoraf dog kun de færreste har nogen betydelig størrelse. De vig- tigste er fra nord mod syd. Lifossen ogLigaardsfossen øverst i Eggedal, høie og smukke fosse, Kittilsfossen, Albjerksfos- sen nord for Soneren, et betydeligt fossefald., Prestefossen, syd for denne, Hovlandsfo“ssen og Skatvedtfossen. Mellem fos- sene siger Sigdalselven i regelen sagte frem med en svag strøm; den kan vades paa mange steder. De mest benyttede vadesteder er Kopangsvadet og Holevadet nord for Soneren og Hovlands- vadet, Støvernvadet, JokStadvadet og Kolsrudvadet syd for sjøen. Sigdalselvens længde 79 km.., hvoraf 69 i Sigdals herred, resten i Modum. Ved Prestefossen laa nikkelverket. Bygningerne staar der endnu. Ved AIbjerksfossen ligger en liden mølle og et lidet teglverk og ved Skatvedtfossen ogsaa et lidet teglverk og en benmølle. I Simoa findes’ perlemus1inger paa strækningen mellem So1umvand og Kolsrud. Nedenfor er det udfisket. Simoa har været en af vore bedste perleelve. For 5 a 6 aar siden fiskedes der en sommer for flere tusind kroner. Enkelte perler har været betalt med indtil 8O kr. stykket. Bekla- geligvis verner ikke grundeierne om fisket, og dette drives derfor paa rov, saa elven sandsynligvis om kort tid vil være udi-isket. Det skal ved en rationel drift lade sig gjøre at aabne muslingen saa meget, at man kan se, om der er perler i den, uden at den dør, saa at man kan slippe den ud igjen, hvis der ingen perler findes. Hvis man vilde gaa frem paa denne maade, vilde man kunne sikre sig, at formerelsen holdt skridt med fisk- n1ngen. “ Simoa gjør undertiden skade paa de omliggende gaarde. Under flommen i 186O skal den saaledes have bortrevet 8 huse. Simoa modtager følgende større tilløb fra øst: Skareelven, Aaselven, Støga. Kj“ølse1ven, Aamot- elven. Alle disse elve, der udspringer paa Norefjelds og Graafjelds vestskraaninger, er l0 å 12 km. lange og falder i Sigdalselven mellem Ligaarden og Soneren. Eidalelven, der omtrent er af samme længde, udspringer paa aaserne vest for Noresund i Kreds- herred og falder i Soneren sjø ved Eidal gaard. “ Fra vest: — “ W Vestra udspringer paa grænsen af Nore, gjennemstrømmer en bebygget dal og falder i Eggedøla 3 km. vest for Eggedal kirke. Længde 9,s km. Den danner en betydelig fos, Kaugerudfossen. Grønhovdae1ven udspringer ligeledes nær ved grænsen mod Nora og falder i Soleim vand ved G—rønhovdgaard. Længde lO km. Nerdalselven udspringer ogsaa i“nærheden af Nore grænse, gjennemstrømmer en bebygget dal og falder i Simoa syd for Soleim vand. Længde 15 km.

 H ørg a, hvis længste kildeelv, Gryteelven, udspringer i Øivand

hinsides grænsen af Rollag, falder i Soneren sjø ved gaarden