226 Buskeruds amt. fjeldparti er merkeligt, fordi det er det høieste i en vid omkreds. I syd og øst findes der intet fjeld af tilnærmelsesvis samme høide. Mod nord- øst og nord maa man til Rondane, Hedalsmuen, Skaget og Skogshom for at træffe høiere fjelde, og mod nordvest til fjeldene syd for Hemse- dal, og ved Strandef1’ord og Hallingskarvet. Mod vest er Haar-teigen paa Hardangervidda høiere; men forøvrigt maa man helt til Folgefonden for at finde større høider. Mod sydvest derimod rager Gausta og andre fjelde i Telemarken betydelig høiere op. Udsigten fra Høgevarde er meget vid. Man ser Modum. Tyri- fjorden, lidt af Stensfiorden, Skrim, J onsknuten, Lifjeld, Blefjeld og Gausta, fjeldene mellem Sigdal og Numedal og mellem Numedal og Tele- -n1arken, 0pdals spalte, det øverste af Eggedal. Hagelbunatten, fjeldene ved Tunhøvd. Hardangervidda, Hardanger-jøklen og Hallingskarvet, fjeldene ved Strandefjord, det østlige parti af Hemsedalsfjeldene. J otunfjeldene, Hallingdalens spalte til Nes, fjeldene mellem Hallingdal og Valdres, Skaget og andre fjelde mellem Valdres og Gudbrandsda1en, Heimdals- fjeldene og fjeldene ved Bagn og ved Sperillen. Man har dybt under
- sig Hestjuvet og Hestjuvnatten og hinsides dette en del af Krøderen,
hele Soknedalen, Holleia, gaarde paa Hadeland, Norderhov og Hole og Frognøen og Storøen i Tyrifjorden. — „ Halvanden a to timers gang nordenfor Høgevarde ligger Graafjeld. Her ser man det samme som fra Høgevarde med undtagelse af Modum, “Tyrifjorden og tilgrænsende trakter samt Ringerike. Man ser heller intet af Krøderen og kun lidet af Soknedalen; men til gjengjæld ser man hele Eggedal og Sigdal med Soneren sjø og høitliggende gaarde længer mod syd, rimeligvis ved Nykirke paa Modum. Man ser hele Flaadalens spalte -og-høitliggende gaarde i Næs og Gol. aabningen af Rukkedalen, snefjelde ved Grøndalen og hele rækken af fjelde fra Valdres langs Bergens stift og til Strandefjord. Navnlig ser man Reinstjeld og Raubergskarven i hele -sin længde. Mod nord og vest har man ret under sig umaadelige vidder .af øde høifjeld’e. De fleste vil rimeligvis finde udsigten fra Graa1jeld mere imponerende end udsigten fra Høgevarde; navnlig bidrager hertil den om- -stændighed, at man fra Graafjeld ser samtlige snefjelde mod nord uden .afbrydelse, medens udsigten fra Høgevarde paa denne kant deles af Graa1îjeld. “ Paa fjeldet straks nord for Høgevarde mødtes forhen sigdøler og -eggedøler, krylinger (indbyggerne i Krødsherred) og flaaværinger til dans St. Hans. Mødeme endte gjeme med slagsmaal mellem mændene fra Sigdal og Eggedal paa den ene side og mændene fra Flaa og Krøde- herred paa den anden. For en menneskealder siden hændte det, at et par mænd efter dansen havde lagt sig under en bjerghammer for at
- sove. Om natten blev der imidlertid veiromslag med kulde og snefog,
-og mændene frøs ihjel. Efter denne tid blev St. Hans-dansen paa Nore- fjeld afskaffet. Nord for Eggedal ligger et fjeld, som kaldes DronningVeikollen. -Sagnet fortæller, at den skal have faaet sit navn deraf, at en af de gamle norske dronninger en gang drog denne vei over fra Flaa til Eggedal. I nærheden af den øverste gaard i bygden, Medalen, skal der være slagger efter smeltning af myrmalm. Ogsaa andre steder i Sigdal er -dette tilfældet. Paa Vestsiden af dalen: Kopseng. Skyld 47,‘1s. Største brug 23,16. Frøvold. Skyld 20,s4. To brug I0,61 og l0,2s. Her gaar den trange Vestradal ind. Den er bebygget i en stræk- ning af omtrent 7 km. —
