Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/246

Buskeruds fogderi. 2 3 V syd og øst er forskjellen større.g Gaardene paa plateauet vest for Storelven ligger indtil 100 a 1500 m. over denne. Hvor høit de ligger over den del af Snarumselven, der ligger ovenfor Kaggefos, savnes der maal til at bedømme; men de ligger langtfra saa høit over denne del af Snarumselven som over Store1ven. Høiden af Skuterudhøgda, den høieste top paa det fjeld, hvor blaafarveverkets gruber ligger., kjendes heller ikke med tilstrækkelig nøiagtighed; men aasen er sandsynligvis betydelig lavere end den ligeoverfor liggende Østaasen. g EIve. Storelven, der løber ud af Tyrifjorden ved Vikersund, udvider sig straks efter til et langt, smalt vand, der kaldes Bergsjø, 380—630 m. bredt. Straks nedenfor Bergsjø ved gaarden Grav falder Storelven i Snarumselven, ikke o1nvendt. Ved sammenløbet kommer Snarumselven ned som en bred, rolig elv, medens Storelven— der møder Snarumselven i en næsten ret Vinkel- fa1der ud i denne gjennem en høi og meget trang fos, Gravfos. Den samlede elv fortsætter efter sammenløbet i den samme retning som Sna- rumselven. Naar man reiser paa jernbanen fra Aamot til Gjeithus, ser man opover den samlede elv og dens fortsættelse, Snarumselven. medens man intet ser til Storelven før sammenløbet, fordi den kommer ind i en ret vinkel. Man pleier undertiden at kalde vasdraget Storelven ogsaa efter sammenløbet. Storelven (Drammenselven)‘ danner flere betydelige fosse. De vigtigste er fra nord mod syd: Vikefos, Gjeithusfos, Gravfos, Embretsfos og Døvikfos. D Af disse er Embretsfos den største. Den er 18 m. høi og repræsen- terer 6 840 hestekræfter. Den repræsenterer Ve mere kraft end den næst sterkeste fos i amtet, Kistefos i Snarumselven. Den repræsenterer over dobbelt saa megen kraft som Labrofos i Laagen syd for Kongsberg og meget mere end det dobbelte af Hønefos. Amtets største fosse kom- mer med hensyn til drivkraft i følgende orden: Embretsfos, Kistefos, Gravfos, Labrofos, Kaggefos i Snarumselven, Hofsfosi Aadalselven, Kongs- bergfossene regnet under ett, Henfos, Hvittingsfos i Laagen. Hønefosɔ Døvikfos, Gjeithusfos. Hellefos ved Hougsundǫ Asken-udfos i Randselven, Ramfos i Snarumselven. SVinefos i Aadalsel“ven og Hougfos i Simoa. Den sidste repræsenterer 950 hestekræfter. Ved Gjeithusfos ligger der en papirfabrik og træsliberi, ved E1nbrets- fos et træsliberi. Der er ligeledes en sulfitcelulosefabrik under opførelse. Ved Gravfos er der i klippen paa Vestsiden af fossen sprængt en smal rende, der nu er tør udenfor flomtiden. Nedenfor denne har der tidligere staaet en mølle. Naar bortsees fra Snarumselven og Simoa modtager Storelven intet betydeligere tilløb i Modum. Snarumselven har fra sit udløb af Krøderen til sit sammen- løb med Storelven en længde af 28 km. Den kan roes fra Ramfos 1 a 2 k111. syd for Krødsl1erreds grænse til Kaggefos ved St. Olafs bad, uagtet strømmen er strid. Ovenfor og nedenfor er den ufarbar. Den danner tre større fosse: Ramfos i Snarum, Kaggefos 2§ m. og Kistefos 35 m. s “ Kistefos er egentlig kun et langt fossende stryk, der begynder straks nedenfor Kaggefos. ElVen har her sprængt sig en 2 a 3 km. lang, næsten