Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/251

Denne siden er ikke korrekturlest

242 W Buskeruds amt. og hinsides Sigdal med høitliggende gaarde i 1‘yngdal, og i baggrunden Skrim, Jonsknuten, Blefjeld, Gausta, SynshøVd, fjeldene mellem Nume- dal og Tin, fjeldene mellem Eggedal og Numedal, Norefjeld —og Hestjuv- natten, fjeldene mellem Flaa og Speril1en og aaseme mellem Sperillen og Randsfjorden. Fra den østlige top ser man ikke Skrim og Jonsknuten,W ikke Houg- fos og Bingen. ikke Drammenselven og kun en mindre del af Vestmodum. Derimod ser man hele Tyrifjorden, hele Non-der-hov og Hole, hele Hade- land og aaserne østenfor dette, en snip af Stensfjorden og fjeldene øst for -Tyrifjorden. “ jDisen (navnet er sammensat med vin; første led kan være det gamle ord dis, d.re. en gudinde). Skyld 41,26. Største brug 9,s6. Prestegaarden Skyld 50,19, bruges alt af presten. Øren. Skyld 40,42. De største brug 21,—:2 og 17,ss. Sønsteby, øvre, mellem og nedre. Skyld 79,16— De største brug 25,o1, ]8,l3, 17,s9 og 16,s9. Ved Sønsteby er under opførelse et metalstøberi.— Der er ligeledes en mølle. W — Mælum (gammel form Medalheim eller mellemgaarden). Skyld 48,o4. Største brug 44,—:1. Var i 1668 to gaarde. Enger. Skyld 24,—:s. Største brug 23,44. l Vest for Storelven og Tyrifjorden: Aamot (betyder et sted, hvor to elve mødes). Skyld 54,26. De to største brug I3,23 hver. Fjeld. Skyld 26,4s. Største brug 25,92. Skog i Holleia. Skyld 2Ö,40— Største brug 16,71— T Veiten. Skyld 25,o1. Største brug 24,s6. I4’lannum. Skyld 48,9i. De største brug 22,s4 og 20,6s. Vike, vestre. Skyld 27,4s. Største brug 20,4s. Ved Vike var der, før broen blev bygget, sundsted. Stedet kaldes fremdeles Vikersund. Her er der tæt bebyggelse paa begge sider, navnlig paa østsiden, og her bor flere handelsmænd og haandverkere. Der boede paa dette sted i 1890 i alt 440 indb. Ved Vikersund er der en klædefa-brik, et farveri, en dampsag og en mølle. Ved Vike laa fordum en kirke. Det Var en stenkirke, der var op- ført før 1456. Den stod paa en bakke nogle skridt fra stranden, men blev nedrevet i 172O. Endnu i 1837 brugtes dens døre til gangdøre paa Vikersund. — Paa gaarden Bjølerud sydvest for Vike er der i en myr store mængder af sinders, minder om fordums udvinding af myrmalm. Kjølstad (kan komme af mandsnavnet Thjodolf). Skyld 50,ss. Største brug ’l6,sv. Vest for Snarumselven: — . S k ut e ru d (antagelig af det gamle mandsnavn Skuta). Skyld 2 7,1s, ett brug; tilhører Modum b1aafarveverk. Nedenfor lige ved Snarumselven ligger Skute rudf late n, en liden ladestedmæssig bebygget plads med ordentlige gader. Den bestaar væsent- lig af arbeiderbo1iger. Med den lille drift, der har været i de senere aar, staar vistnok mange af husene tomme. I 1890 var der 15O indb.