Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/252

— Buskeruds fogder-i. 243 -l Paa fjeldet ovenfor Skuterudaasen ligger blaafarveverkets vigtigste gruber. De vil blive omtalt nedenfor under Modum blaafarveverk. ” Ovenfor gruberne ligger aasens høieste punkt, Skuterudhøgda. Herfra har man en vid udsigt. Man ser hele Tyrifjorden med alle dens øer, Norderhov, Ho1e, H—adeland, fjeldene ved Randsfjorden og hinsides Tyri- fjorden og hele Modum med sit veks1ende landskab af dyrket land og skog. Heggen kirke. Vikersund bro og St. Olafs bad og i baggrunden Østmarkens aaser, Nykirke, Bakke kirke, Ekerdalen i nærheden af Hougsund, Fiskumvand og Vestfoselvens dalføre, fjeldene hinsides Sandsvær, en lang Strækning af Simoas dalføre og Simoa elv ovenfor Hougfos og længere oppe Sigdals og Eggedals spa1te. I baggrunden ser man paa denne kant Holtefjeldet, de vide aasstrækninger mellem Sigdal og Numedal med høitliggende gaarde i Vatnaas og Lyngdalɔ Blefjeld, Synshøvd og andre f’e1de mellem Numedal og Telemarken, og en fjern top, der maaske er det øverste af Gausta, Hagelbunatten nord for Egge- dal, hele den vidtstrakte aasryg mellem Snarumy og Sigdal, Norefje1d med Høgevarde og lidt af Graafjeld, Østsnarum. begyndelsen af Soknedalens kløft, alle Hol1eias skoge og skogene nord for Soknedalen med aabne sætervange, og længere i baggrunden fjeldene i Flaa og Aadalen. Bergan. Skyld 2O,11. Største brug 17,9s. . Ammundrud. Skyld 2I,17, ett brug. — 0veren (sandsynligvis sammensat med vin og betyder i saa fald Øvergaarden). Skyld 5O,19. De største brug 22,74 og 22,s-:. Komperud (betydningen kjendes ikke). Skyld 38,s4. Største brug 21,ss, kapellangaard. . Her var den første planteskole for frugttrær i Norge. Den blev anlagt af kapellanen hr. Teilmann i slutningen af 177O—aarene. I 1786 talte planteskolen allerede 10,000 trær. Blandt disse var der dog 7O0 hegge- trær og rognetrær. 3O aar tidligere var der, efter en indberetning fra sognepresten, ikke andre frugttrær paa Modum end nogle kirsebærtrær og ribsbuske. Teilmann fik medalje af det kongelige landhusho1dnings- selskab; men hans bestræbelser blev mødt med uvilje inden hans distrikt. Hans eftermand i embedet karakter-iserede hans plantninger som kun tjen- lig’ til brænde, og de samtidige embedsmænd i distriktet synes at have lagt ham alle mulige hindringer i veien. Da han ansøgte om at faa sine plantninger til eiendom, mod at han opdyrkede for prestegaarden et andet ligesaa godt jordstykke, gav dette anledning til en række stridig- heder, der endte med, at der blev nedsat to dømmende kommissioner. en kommission og en kontrakommission. De to kommissioner kom til modsatte resultater. Den af kommissioneme, hvis dom gik Teilmann imod — den blev afsagt i 1796 — ytrer sig bl. a. saaledes: «Efter sin ankomst til Modum som residerende kapellan vover hr. Teilmann paa kapellangaarden et stort, men desværre ofte i det mindre mislykket, for- søg, en træplanteskole. Paastaaelig paa sin kunst og sine indsigter, trodser han naturen og landets haarde klima, der saa ofte nedslaar hans haab og ønsker. Han lover os trær, gode og frugtbare som Tysklands og Englands, uden at kunne tilflytte os hine mildere himmelstrøg. Men om dette arbeide just ikke gjør saa megen opsigt i egnen — hvor man er- vant ved at se langt haardførere planter bukke under for luftens umi1d- hed, hvor den flittige landmand med frygtblandet glæde ønsker den haabefulde agers redning, “over1adende hine finere frugter til mere kræsne ganer —-saa tildrager det sig dog det kongelige landhusholdningsse1skabs opmerksomhed og krones derfra med et udmerket hæders— og vindskibe- ligheds tegn; hvorfor maatte ikke dette være nok, nok til at ansporei patriotens kræfter“? maatte han endnu forlange mereI» — herved sigtes- til hans andragende om at faa planteskolen til eiendom. ’