Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/255

246 Buskeruds amt. Et alvorligt u1ykkestilfælde indtraf 1855, idet 6 mand blev dræbt, ved at en betydelig stenmasse fra en af grubernes sidevægge løsnede og faldt over dem. Der er senere truffet forføininger, der hindrer gjentagelsen af lignende ulykker. — Koboltens tekniske anvendelse grunder sig paa dens kemiske egenskab, at den som oxyd (surstofforbindelse) meddeler glas, porce- læn, stentøi o. l. en intens og ren asurblaa farve, naar den enten sammenblandes og sme1tes med glasmassen eller paamales og ind- smeltes færdige glas-, porcelæns— og stentøigjenstande. Denne blaa farve, som er ildfast og som ikke angribes og ødelægges af syrer, kan ikke frembringes af noget andet stof. Herved sikres kobolten en, omend indskrænket, teknisk anvendelse. Tidligere benyttedes ogsaa kobolten til farvning af stivelse, papir m. v., men blev paa disse omraader fortrængt af det kunstige farvestof ultramarin. Blaafarveve1—kets koboltforekomst opdagedes i 1772 af en afske- diget bjergarbeider fra Kongsberg., Ole witlock, som i gaarden -Skuteruds udmark fandt de første spor af glanskobolt. Denne gaard indkjøbtes af staten, og forsøgsdrift for Kongsberg sølvverks regning begyndtes. For at sikre sig den til opberedning af malmen og videre tilgodegjørelse af denne fornødne vandkraft indkjøbtes 1778 gaarden Fossum med den dertil hørende Hougfos. Det kom dog ikke ordentlig i gang før 1783, da bestyrelsen blev overdraget en tysker ved navn Georg Bernstein. Verket dreves nu for Statens regning, indtil det i l8]3 for 250 O00 m. bco. blev pantsat til auditør Steen Andersen Bille, der atter overdrog sin fordring til kjøbmand Peter Wilhelm Berg i Gøteborg, hvilken sidste stillede verket til auktion. Derved gik det over til konsul Ernst Rhode i Kristiania, der 1826 overlod det til et aktieselskab. Aktieselskabet gik efterhaanden over til et interessentskab, som udelukkende bestod af d’hrr. Bennecke fra Berlin og wegner fra Kønigsberg. Under de to sidstnævnte eiere havde verket sin blomstringstid, idet der i f. eks. l839 i det hele beskjæftigedes 840 mand ved gruberne og pukverkerne samt ca. 200 mand ved hytten og andre anlæg. Der produceredes i dette aar 26 448 tønder malm og forarbeidedes 3451 centner (172500 kg.) færdig vare (blaafarve) til en værdi af 136547 sølvspecies (546188 kr.). —Paa denne tid„varWModum blaa- farveverk Norges største bjergverk. Til sammenligning kan anføres verkets produktion, dens bruttoværdi og nettooverskud i følgende aar: Produktion. Bruttoværdi. Nettooverskud. I 1792 . . . 14O 00O kg. 39 OOO rdlr. ? — 181.3“ . . 37 50O v ]33 000 “ » I00 O00 1’dI1’. — l8]7 . . e50 000 » 140 O0O kr. V I20 000 kr. — l8l9 . . . II0000 » 2I0000 » 92000 » Fra I825Z26 til 1838Za9 havde de samlede udgifter været 4 5()0 000 kr. og nettoudbyttet 2 ]0O 00O kr. Det samlede antal arbeidere vari l821 59,.i 1825 var det 220, og i 1827 var det steget til 500 mand.