Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/257

2 4 8 Buskeruds amt. Badet ligger lige ved den trange kløft, hvorigjennem Snarums- elven rinder-. Kaggefos ligger i hadets park faa minutters gang fra “dette. Kaggefos har— som ovenfor nævnt-en faldhøide af 25 m. og overtræffes i høide kun af Hougfos, Labrofos ved Kongsberg, Hofsfos i Aadalselven og det lange stryk Kistefos. Den trange klipperende, hvorigjennem Kistefos løber, ligger ogsaa i nærheden af badet. f I umiddelbar forbindelse med hadets park staar de aabne, vidt- strakte, af talrige veie gjennemkrydsede furemoer, der opfylder neset mellem Storelven og Snarumselven. Hvorso1nhelst man kommer frem efter at have passeret disse høitliggende moer, har man vide og smukke udsigter. Fra Hersedalen i det sydligste af 1noerne, 4 km. fra badet, har man saaledes en glimrende udsigt over Nykirke sog11, Bingen og de nærmest tilgrænsende dele af Eker med Holtefjeldet i baggrunden. Fra Brunæs 2 km. fra badet ved østkanten af skogen har man vid udsigt over Tyrifjorden. Fra Kaggestad og Skindstad nord for badet ved veien til Hære har man en smuk udsigt saavel over fjeldpartiet hinsides Tyrifjorden som over Norefjeld og Hestjuvnatten. Badets naturlige kurmidler bestaar af sterke ’ernkWilder af ufor- anderlig Sammensætning og af en meget jernholdig myr, der leverer en saakaldt gytje — et tykt, jernho1digt sla1n —, der benyttes ved badene. Det var dr. Thaulow, der opdagede myren og kilderne straks efter sin ankomst til Modum som doktor i 1840. Tidligere kjendte man intet til mineralske kilder paa Modum. I en indberet- ning af l745 af presten Aal, fremkommet efter opfordring fra det -offentlige, heder det saaledes bl. a., at “i Modum findes der ingen merkelige Kilder-». A FørstrjW 1“8—57 kom imidlertid b-adet„istaJid. Foranledningen var vistnok den, at Eidsvolds jernkilde var stanset det foregaaende aar. Den 17de juni 1857 toges Modums badeansta1t første gang i brug. I dette aar var gjester-nes antal 39. Det holdt sig omtrent paa -dette punkt til 1860, da antallet steg til 90. Fra nu af gik det raskt frem. I I872 var det 286., i 1876 406 og i 1878 422. Badets udvidelse maatte selvfølgelig holde skridt med det voksende Îbesøg. Der byggedes flere logihuse, badel1usene udvidedes„ og nye indretninger kom til; der byggedes nyt festivitetslokale, og spisesalene udvidedes; disse er nu atter iaar ombygget og udvidet. Samtidig sør- gedes der for, at der ved badet var fast station af vognmænd med ?tidsmæssige vogne. Hvad der mægtig bidrog til hadets opkomst var anlægget af Drammen-Randsfjordbanen høsten l868 og af Kristiania-Drammensbanen høsten 1872. Tidligere var den hurtig- -ste vei fra Kristiania over Homleda1 og Nes og derfra med damp-. -skib til Vikersund. Ved naturforske1—mødet i Kristiania i 1868 blev St. Olafs bad gjestet af flere udenlandske læger; i ]882 holdt det sit 25—aars jubilæum; i 1886 deltog samtlige læger„ der havde været med i det store naturforskermøde i Kristiania, efter indbydelse af eieren i en stor fest ved badet.