Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/26

Vekst1iv. 1 9 uren under Horteko1len og er merkelig derved, at vi i disse urer næsten udelukkende finder saadanne planter, som ogsaa findes vest- og nordenfjelds i lignende urer. I lavlandet nord— og østenom Hols- og Stensfjorden findes siluriske lerskifere og kalkstene med en rig og afvel(slende plantevekst. Blandt andet findes saaledes i lavlandet (og væsentlig paa siluren): l Phleum phalaroides, Braehypodium pinnatum, O)“ehis latifolia, Poly- gonum dumetorum, .]nula salicina, C’arlina vulgaris, Galium silvestre, Draeoeephalum Ruyschianum, Echinospermum Lappula og deflexum, Veroniea spieata, Androsace septentrionalis, Toritis Anthriscus, Cornus sanguinea, .Ribes alpinum, Rulms cæsius og (ved Vik) en bastard af denne og den almindelige teiebær, R. Areschougii, S ’ræa fllipendula, Prunus spinosa (slaape). Ophiogtossum, Polygala amara, g-atægus, monog na, C‘oto- master nigra, Izithospermum offleinale, Ononis procurrens, Ruxus idæus anomalus (en afart af bringebær med hele blade), Agrimonia Eupatoria (bladene lugter som æbler), Stellaria erassifolia mr. subaØ)ina; ved Sten Geranium macrorhiZum og Schedonorus ereetus, som begge er meget sje1dne, men kanske ikke oprindelig vildtvoksende. Mellem Vik og Kraakvik ved Stensfjorden findes to meget sjeldne ()rehideer, flueblomsten Ophrys myodes og Cephalanthera rubra. Ogsaa St. Olafs bo1le eller venussko (C’yprcpedium Caleeohøs) vokser paa Ringerikes silurformation. Flere af de her nævnte planter vokser ogsaa oppe i porfyrurerne under de høie bjergvægge. Medens de tørre, varme si1urbjerge og porfyrurerne har en syd- lig flora, vokser paa de skyggefulde, fugtige bjergvægge i Krogkleven flere fjeldplanter, som hører til de store sjeldenheder i disse lavere- liggende egne. Mest iøinefaldende blandt disse fjeldplanter er den staselige Saxifraga C’otyledon (bjergbrud, venegut). Den har en i-oset af kjødfulde, stive blade ved roden og en blomsterstilk, som kan blive et par fod lang og som er sterkt grenet og bærer indtil flere hundred hvide blomster. Disse hvide blomsterduske smykker i Krogkleven skyggesidens lodrette klippevægge. Af andre fjeldplanter i Krogk1even merkes den smukke og fine bregne C’ystopteris montana, Asplenium viride, Draba ineana, ()erastium ahoinum og Smi- fraga nivalis. Krogskogen, som skiller Ringerike fra Kristianiada1en, Finmarka mellem Lier og Modum og Holeia mellem Ringerike og Snarum er l1øitliggende skogtrakter med gran— og fureskog, aaser og dalstrøg, myrer og vande. Hist og her stikker de høieste koller som 0pkuven, Gyrihaugen og Ringkollen paa Krogskogen, Hov- landsfjeld paa Finmarka o. fl. med skaldede skogløse isser op af skogmarkerne. Disse nøgne koller har ogsaa enkelte fjeldplanter, f. eks. Gnaphalium supinum og Aretostaphylos aØ9ina (rypebær). Floraen i disse skogegne bestaar væsentlig af planter, som gaar langt mod nord og høit tilfjelds. Dvergbirken (Betula nana) findes af og til paa myrer og antyder sammen med endel andre af de almindeligere fjeldplanter, som Phleum aÆoinum, Epilobium- arter o. fl., den begyndende alpevegetation. I de frodige skoglier kan man paa sine steder vade op til ørene i græs, dannet af mands- høie græsarter og bregner, bjørnetort (Mulgedium aZpinumɔ en