Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/268

Buskeruds fogderi. 259 massive sølvlysestager. Korkaaben eksisterede ikke længer i 1784. En prægtig altertavle af alabast findes nu paa øvre Eker i privat eie, men i flere stykker. Gaarde fra syd mod uord; paa østsiden af elven: Hougsund er— et landsbymæssig bebygget sted med en— og to-etages træhuse. Stedet bestaar væsentlig af en meget lang, snever og i mange bugtninger gaaende gade uden brolægning og kun for en mindre del forsynet med fortouge. De faa tvergader og baggader er ganske smaa. Der findes ingen offentlig lygtebelysning. Stedet har 112 huse og 575 indb. I 1825 havde det 503 indb. En af eiendommene i Hougsund kaldes Slottebakken; der skal i sin tid have været en saakaldt troyeborg, en art labyrint med mange indvik- lede gange oplagt af stene. De saakaldte troyeborge — forkvaklet udtale for troyaborg — skriver sig fra den hedenske tid. Man har ikke alene fundet dem flere steder i Norge, men ogsaa paa Island og i Tyskland I Hougsund er der et garVeri. Ulleren (skreves i 1445 Ullaryn; kommer sandsynligvis af gudenavnet Ull; sidste led er viu). Skyld 47,—19, ett brug. Gevelt (betydnlngen kjendes ikke; sidste led rimeligvis holt). Skyld 39,9s. Største brug 20,19— I 1723 to opsiddere. Paa Vestsiden af elven: Horne, nordre, mellem og Søndre, Sko1dhorne (cl1efSgaard), Nesthorne og Steinshorne. (En af gaardene hed i 1393 Haralds- horneid, Skoldhorne hed“i middelalderen SkaZdahorneid; horn betyder i stedsnavne enten hjørne eller fjeldtop.) Skyld tilsammen 124,9s De største brug 15,71, 15,4s og 15,o5. Søndre Horne vari 1593’ fire fuldgaarde. “ Steinshome var i sin tid i den norske adelige familie Tordenstjernes besiddelse. I 1577 og 1587 nævnes en Laurits Nilsøn Tordenstjerne som gaardene eier. Fra Nesthorne skriver familien Thome sig. Familienavnet er frem- kommet ved en feilagtig deling af gaardsnavnet, idet bogstavet t er blevet lagt til den sidste del af ordet istedenfor til den første Lo, østre og vestre. Skyld 76,oa. Største brug 19,s4. I 1593 to fuldgaarde. Aaker. Skyld 49,—1s. Det største brug 23,v4. I 1661 to opsiddere. Vølstad (skreves i det 14de aarhundred Valustadir; kan komme enten af elvenavnet Vala eller af et kvindenavn Vala). Skyld 30,s4. De største brug l5,s-Z og ]4,9v. Ifølge Strøm skal gaarden i sin tid have været eiet af en vis Gien- heimer, der fik kongelig tilladelse til at lægge bom over Vestfoselven og tage bompenge af de forbireisende. Besseberg (af mandsnavnet Besse eller Berse). Skyld 19,so. Største brug 16,ss. Paa B e s s e b e r g h a u g e n findes der en hel række gravhouge af sten af de forskjelligste former. Et par af dem er formet som en stjerne med tre flige, og er forsaavidt merkelige, som den slags hauge, der er temme-