Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/269

2 6 O Buskeruds amt. lig hyppige paa vestlandet og i det nordenfjeldske, øst for Mandal ikke er fundet andre steder end her og paa gaarden Fevang i Sandeherred i Jarlsberg og Larviks amt. Fossesho1m (skreveS i middelalderen Foss). Hører dels til Eker prestegjeld, dels til Fiskum. Gaardens skyld i begge herreder tilsammen 23O,5e. Det største brug 47,äs, ligger i Fiskum; det største i Eker udgjør 10,oo. Fossesholm eiedes i midten af det 15de aarhundred af en Haavard Jonsøn. Hans ene datter, Gunhild paa Foss, levede 1458—1519 og Var gift med Thord Roarsøn. Hans anden datter var gift med Nils Skak- — af den gamle norske familie Skak — og deres søn, Jon Nilssøn Skak skreves til Foss, 14ö9—74. Dennes datter, Aasa Jonsdatter, var gift med Nils Thormodsøn til Foss 1482—95 Deres søn, Jon Nilssøn Skak skreves til Foss, 1Ö14—19. Deres søn, Nils Jonsøn Skak til Foss, solgte eiendommen før midten af det 16de aarhundred til befalingsmanden paa Akershusɔ Peder Hansen Litle eller Basse til Sem, gift med Ingeborg Nilsdatter (Gylden1øve), datter af fru Inger til Østraat. Den blev nu i hans familie et par slegtled og gik ved giftermaal over til familien Lange og eiedes af Gunde Lange, befalingsmand over Tunsberg len, og sønnen Hans Lange, befalingsmand over Eker, der endnu beboede den i 1646, hvorpaa den blev statholderen Hannibal Sehesteds eiendom. Med dennes øvrige eie11domme gik den over til kronen i 1651. Den blev derpaa i 1675 af Staten solgt til KonStantin von Marselis. Derpaa gik den gjennem føl- gende eieres hænder: Assessor Gjord Andersen, Jørgen Paulsen, Gabriel von Cappelen og dennes søn, statsraad Jørgen von Cappelen, der døde 1785. I 1802 blev gaarden solgt til kjøbmand Niels Otto Omsted. indtil den endelig i 20—aarene blev delt mellem flere eiere. I 1706 havde den tabt den de adelige sædegaarde tilkommende skattefrihed. Fossesholms gamle, langstrakte to-etages bygning med den gam1nel- dagse portal og klokketaarnet midt i gaarden har endnu et herregaards- mæSsigt præg. Et af værelserne er forsynet med malede tapeter fra etatsraad Cappelens tid. Flere af dekorationerne fremstiller Scener af virkeligheden Paa et sted ser man etatsraad Cappelen ride ind af porten paa Fossesholm; paa et andet ser man et gammelt fruentimmer — der har været modellen for MauritZ Hansens noVellefigur «Fru Birthe», men som synes omtrent ganske uhistorisk — made kyllinger; paa et tredje rider Cappelen og frue paa jagt med skytten Sjur Røikaas i spidsen. medens trufne harer t-umler om til høire og venstre. og paa et fjerde ser man saamanden Nils Grina beskjæftiget med at tilsaa jorderne. Traditionen fortæller. at svenskerne under den nordiske syvaarskrig skal have beskudt Fossesholm fra den ligeoverfor liggende Smellehaug. Vestfossen er et bymæssigt bebygget strøg paa begge sider af Vestfossens vandfald tæt ved Fossesholm. Mesteparten af husene er en-etages træhuse. Der findes kun 7 a 8 stenhuse. Gaderne er brede og de største af dem forsynet med fortouge. Bro1ægning findes derimod ikke. Stedet har 108 huse og 823 indb. I 1825 havde det 77I indb. og i 1784 5—5O indb. Paa stedet ligger en ce1lu- losefabrik, et træsliberi, en træmassefabrik, et bryggeri, en dampsag, en vandsag og en møl1e. I nærheden paa gaarden Hedenstad ligger en ke1nisk fabrik. Ved Stasmyren lige ved Vestfossen er der en mineralsk kilde. der har været brugt med god virkning af læger. Der skal ogsaa have ligget patienter ved stedet for at drikke af kilden. Presten Strøm har i sin «Ekers Beskrivelse» — udkommet 1784 — beskrevet kilden vidtløftig. Han lod den ogsaa undersøge kemisk, og det viser sig, at vandet den gang havde næsten nøiagtig den samme Sammensætning som nu.