Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/27

].ǫ 2O Buskeruds amt. staselig kurvblomstret pla.nte med en top af vakre blaa blomster- kurve), Ranuneulus aconitifolius (med hvide blomster), den vakre rødblomstrede gjeterams (Chamænerion angustifolium), ogsaa kaldet ildmerke, fordi den har frøuld og let saar sig paa braater, saa at dens hyppige forekomst er et merke paa, at der har været skogbrand. Ogsaa et par vestlandske planter, som barlind (Taxus baecata) og Bleehnum Spi(:—ant vokser sparsomt i disse skogtrakter. Motjern i Hole er en ganske rig lokalitet. Her findes Myria phyllum vertieillatum, den giftige se1snæpe (Cieuta virosa), Utrieu- laria intermedia, Microstylis monophyllos o. fl. Ved elvbredderne inærheden af Hønefos vokser en eiendom- melig udseende busk med barlignende blaagrønne blade, røde aksstil- lede blomster og frøu1d (Myriearia germanica). Den er hyppig ved elvbredder i vore centrale fjelddale ög gaar under navn af klaaris. Om Tyristrandens flora er ikke meget at bemerke; den er fattig og ensformet. Geranium bohemiCum er en af de merkeligste blandt de der fundne planter. Paa tørre furemoer saavel her (Ved Væleren) som ved Klækken paa Ringerike findes en vakker —vaar- blomst med store, 1ysrøde, guldhaarede blomster (Pulsatilla vernalis), som i Østerdalen kaldes mogop (paa svensk mogubbe). Spirillens Omegn lader til at være fattig i botanisk henseende, og af sjeldnere planter er der neppe mange at finde. Ved Elgsrud vokser LyCopodium inundatum, som er hyppigere paa vestlandet end her østenfjelds. Imidlertid turde denne trakt maaske tiltrænge en nøiagtigere undersøgelse, end der hidtil er blevet den tildel; For Kongsbergs og omegns flora besidder vi en plantefor- tegnelse af E. Poulsson. Som vigtigere lokaliteter nævner han følgende: Jonsknuten som et af de sydligste og østligste punkter i vort landÍ“hvor flei-e fjeldplanter findes. Følgende fjeldplanter angives for dette fjeld: Phleum abY)inum, Tofieldia borealis (kun 190 m. o. h.); 630 m. o. h.: Dycopodium alpinum, Salxx herbacea. verdens mindste busk, Phyllodoce cæ- rulea (med rødviolette klokkeformede blomster og barlignende blade), Saæifraga stellaɔ“is; og endnu høiere oppe: Carex rigida, Salix phylicifolia, S. lanata (med guldglinsende rakler), Betula nana og dens bastarder med den almindelige birk, Sagina saxatilis, .4rctostaå)hylos alpina, AZalea procumbens, Carex atrata, Peristylis viridis og albi us, Gnafhalium nor- vegicum, den vanil1eduftende Saussurea alpina, Mulgedium a pinum, Æm- aeium alpinum, H Prenanthoides, Bartsia alpina, See tium Carolinum, Ranunculus aeonitifolius, Epilobium alpinum og alsinefglium; paa selve toppen findes: Juneus trifldus. LuZula spicata og .4lchemilla alpina. Af andre paa J onsknuten voksende planter kan nævnes de to vestlandske Blechnum Spieant og Narthecium ossifragum. cSalix herbaeea og Phyllodoee cærulea vokser begge i Kongs- berg by (157 m. o. h.), det laveste sted, —hvor disse planter hidtil er fundne i det sydlige Norge». — Den sjeldneste plante ved Kongsberg er Draba nemorosa, som er meget almindelig i byens nærmeste Omegn og som hidtil ikke er fundet andensteds i Norge. “ —