Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/28

Denne siden er ikke korrekturlest

0 l — — Vekstliv. 21 M «Fra Fiskumvand i Eker til Skollenborg i Sandsvær strækker sig i retningen nordost-sydvest en lav aasryg, der dels tilhører Eker, dels Sandsvær og under sit forløb bærer forskjellige navne (Hasselaasen, Sotvedtaasen). Dens nordskraaning, der vender ud mod Eker, bestaar for en stor del af lerskifer og alunskifer, medens kalk er fremherskende paa sydsiden. Her findes, særlig i de mange smaa stenede uren-, en rig vegetation: Asplenium viride og ruta muraria, Poa hybrida, Festuca silvatica, Orepis præmorsa. C’ampanula ()erviearia, Traehelium og den storblomstrede, vakre latifolia, Galium triflorum var. viridiflorum,Asperula (myske), Loui- cera Xylosteum, ()alamintha Clinopodium. Origanum (merian). ()ynoglos- sum, Cuscuta, Sanicula, Adoxa, Sedum album, Cory(lalis, Arabis hirsuta, .Dentaria, Viola collina og mirabilis, lind, løn, Rhamnus eathartica, Sorbus hybrida (rognasa1d), Agrimonia. ‘4stragalus glyCyphyllus, Orobus vernus og niger, Lathyrus silvestris og Vicia silvatiea1. Dette er omtrent den samme flora som den, man finder i de før nævnte porfyrurer ved Svangstrandsveien paa Ringerike. Ved Fiskumvand i Eker findes: Sagittaria, gul sverdlilje (Iris .Pseudacorus), Typha angustifolia, Veroniea longifolia, Bulliar(la, Ranunculus aguatilis (hvid vandranunkel), .Peplis Portula o. a. En rig lokalitet er (if. Poulsson) gabbrourerne ved pladsen Hegna i Jonsdalsaasen. Her findes i de mod syd vendende urer en vegetation, som viser en umiSkjendelig lighed med floraen i Ekers og Sandsværs si1uraaser“ og Svangstrandsurerne. Flere sydlige arter stiger her høiere op end ellers, (2uercus peduneulata (egen) og Lathyrus silvestris til 408 m. o. h., Jasione montana til 440 m. o. h. I disse urer vokser ogsaa alm, ask, lind, bjørnebær (Rubus suberectus), JZ)oniCera XyZosteum o. fl. a. af de for siluraaserne i Eker og Sandsvær anførte. Før vi forlader Eker og Sandsvær, maa vi endnu nævne endel i disse egne voksende mindre almindelige planter. Paa Eker findes Cypr1pedium Caleeolus, Cephalanthera rubra (ogsaa i Sand- svær), 1Sempervivum teetorum, en p1ante, som ligner 1Saxifraga ()oty- ledon deri, at den har en roset af tykke kjødfulde blade ved roden, men blomsterne er langt uanseligere end Saxifraga’ens, af en skidden rødbrun farve. Fra rosetten ved roden udgaar aflægger- rosetter, som ofte frembringes i mængde. Paa Eker har jeg hørt planten benævnt «moder med sine tusend børn». Af andre paa Eker voksende planter kan anføres: Barlind (ff’axus baecata), Lobelia Dortmanna, ()irCæa intermedia, Drosera intermedia, hede— eller klokkelyng (Erica Tetralix), .]uneus sguarrosus, Pedicularis silvatica, alle syv planter, som hai“ sin største ud- bredelse i vore vestlige kystegne. Lathræa. SaniCula, ()ornus sanguinea, Sedum rupestre, Myosurus (musehale), nakkebær (Fragaria eollina), Bunias orientalis, et fra Rusland stammende stort og besværligt ugræs, som hører til de korsblomstrede og har gule blomster, Prunus avium (vilde moreller). Convallaria multiflora; Rudbeckia fulgida, Bromus erectus, ()ampanula patula og Thlaspi alpestre, fire p1anter, som u(lentvil er indførte ved græsfrø; Viola umbrosa, Polygala amara, Festuca sclvat‘1‘Ca, Mit-rostylis monophyllos, Jnula salicina, den sjeldne ‘ZStaChys ambɔgua (en bastard), Lysimaehia nummularia, Selinum ()armfol‘aa, .4corus alamus