Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/294

Buskeruds fogderi. 285 I Frogner. — Skreves i middelalderen Fraunar. Navnet forekommer ofte, men betydningen ukjendt. Paa Fraunar i Lier opholdt Haakon Magnussen sig i februar 1.373. W Frogner kirke er en stenkirke med 500 siddepladse. Den var i den katolske tid viet til jomfru Maria og Johannes den døber. Den er vistnok ældre end 1200; men blev udvidet i 1694. Gaarde øst for elven: Auvi (sidste led vin) med Foss. Skyld 21,sv, ett brug. I l593 to halvgaarde. Paa aasen Foskollen ovenfor Fos skulde der,’ efter hvad Essendrop fortælleri sin «Liers Beskrivelsen i hans tid findes tegn og mindes- merker efter volde og en port. Nu kjender folk paa gaarden intet til saadanne mindesmerker, og har ikke seet noget. der har lighed med mure. Reistad, store og lille (af mandsnavnet Reidar). Skyld 37,1s. Største brug 24,82. I 1593 en l1elgaard og en halvgaard. Viker. Skyld 33,vv. Største brug 21,4s.V Sørum„ nordre, nordvestre, mellem, østre og søndre (gammel form Sudreimr, d. e. sørgaarden). Skyld 93 v2. Største brug 32,ss. Var i 1593 fire helgaarde og to halvgaarde. Linnes, søndre (skreves i det 16de aarhundred Izindenes, staar rimeligvis i forbindelse med bygdens navn Lier). Skyld 49,s1. Største brug 45,99. Gullaug, nordre, mellem og søndre (skrevesi 14de aarhundred G—ullaa; sidste led laa, d. e. vandsamling eller vandløb). Skyld 82,66. De største brug 36,13 23,s6 og 22,6v I 1593 to helgaarde. Gullaug var i sin tid en adelig sædegaard og beboedes af en familie, der senere er bleven kaldt Tordenstjerne. Slegtens stamfader. eieren af gaarden, Niels Svendsøn blev i 1505 af kong Hans adlet paa grund af den tapperhed, han havde vist under krigen, særlig ved erobringen af Wennersborg i Vestergøtland. hvilken navnlig skyldtes ham og en anden samtidig adlet .mand. slegten “Dalpils stamfader. Hans ætlin- ger, der vedblev som eiere af Gullaug gaard, var følgende: Jon Nielsøn, Ouden J onsøn. Jon Oudensøn, Ouden Jonsøn, Niels Oudensøn og Ouden Nielsøn. Den næstsidste eier, Niels Oudensøn, fik fornyelse paa adel- skabet 1734 af Kristian den sjette. Hans søn, Ouden Nielsøn. der var kammerjunker. led imidlertid af tungsindighed (sindssvaghed ‘?), og gaar- den blev derfor solgt ved auktion 1764. Han døde børnløs 1771 og dermed uddøde en af de faa norskfødte adelige familier, der fik sit adel- skab efter Kalmar-unionen. g Vest for elven: J ustad„ øvre. (Der er to gaarde i sognet af navnet Justad, nemlig øvre Justad og ytre J ustad. De har rimeligvis forskjellig betydning. Der er nemlig bestemte spor til, at der har været gaarde i Lier af navnene Eyjulfstadir og Igulsstadir, af mandsnavnene Øiulv og Igut. Disse maa svare til de nuværende Justadgaarde). Skyld 66,o2. Største brug 46,97. Skjaastad (skreves i 14de aarhundred Skiastadir; navnet findes flere steder i landet, betydningen ukjendt). Skyld 129,ss, ett