Vekstliv. 23 Aspidium Braunii, Carex microstachya, .]uncus stygius, Taxus, .Petasites -offlcinalis (ugræs), Datum Stramonium (pigæble, et meget sjeldent ugræs), Veronica longifolia, Utricularia ochroleuea (meget sjelden), Monotropa glabra, Sempervivum,“ Gardamine impatiens, hvis frugter ved berøring 11abner sig elastisk og udslynger frøene som springbalsaminen (Impa- tiens Noli me tangere), som ogsaa forekommer i andre af amtets lavere Ýegne, Viola stagnina (meget sjelden); Geranium bohemicum, de to sjeldne Botrychier, B. tematum og-matricariæfolium, Oentaurea nigra, som er hyp- Wpigst paa vest1andet; desuden flere andre af de for andre dele af amtet nævnte planter. Eggedal og Sigdal er lidet kjendte i botauisk henseende, men har neppe nogen særlig afvekslende flora. I Eggedalsfjeldene vokser den staselige Seeptrum Carolinum, hvis store gulrøde blomsterstand ligner et kongeligt skepter, hvoraf planten har faaet navn. Carex
- globularvLS— vokser paa Solumsmoen i Sigdal. Hieraeium aurantiaeum
var. glauCescens, en vakker plante med orangerøde blomster, og en af vore smukkeste fjeldblomster, den mørkt himmelblaa Veronica sam- -tilis findes ved Haglebusæter og i uren under Haglebunatten neden- for trægrænsen 630 m. o. h. oppe i Eggedal. l Snarum og Krødsl1erred har en lidet afVekslende flora. Jasione montana findes ved Slevik i Krødsherred, ja endog ved Kjærringvik i Nes i Hallingdal 27—28 km. ovenfor Gulsvik; Gam- gpanula ()ervicaria og Veroniea verna i Krødsherred. “ Norefjeld er tiltrods for sin betydelige høide meget fattigt paa fjeldplanter. Foruden nogle af de alleralmindeligste fjeldplanter fin- des der Allosurus erispus, en bregne med meget fint delte blade, som paa vestlandet kaldes torbola eller l1eStespræng og som paa- -—staaes at være giftig for hestene, om med rette skal jeg lade være -11sagt. Vahlodea— atropurpurea. et vakkert fjeldgræs med violet- “sprag1et top, Bleehnum Spieant og Betula ab)estris. Hallingdal har en ensformet flora, men kunde trænge til at -undersøges noget grundigere, end hidtil er skeet. Af voksesteder fra selve dalen merkes: Eguisetum seirpoides, en liden fjeldplante lige ned til Nes; Cuseuta Europæa., en b1adløs gul eller rødgul slyngende plante med kugleformede blomstersamlinger, som snylter især paa nesle og hum1e, gaar op til Nes; ()ampanúla ()erviCaria i Nes; Apera Spiea venti, fint gi-æs, alm. som ugræs i agre i Nes og WGo1; «Stolt He11rik» (Blitum bonus Henrieus) til Nes; Geranium pratense; ()arex globularis og Viola umbrosa op til Ekre i Hem- esedal; Fílago montana, Thalietrum simplex og Malva erispa i Aal. Høifjeldene i Hallingdal og Numedal og den del af Har- dangervidda, som tilhører Buskeruds amt har, som vore syd- ligere høifjelde i almindelighed, en fattig og ensformet flora. I fjeld- lierne kan vistnok græsset ofte vokse høit og frodigt, med bjørnetort, stormhat, kvanne (Arehangeliea offleinalis), Store græs og bregner -o. fl.; men denne frodige plantevekSt bestaar i regelen —kun af nogle -almindelige a1—ter. Først i de østlige Jotunfjelde og‘paa Dovre be- gynder den rige arktiske fjeldflora at vise sig. Vistnok findes der -Ogsaa sydligere enkelte kolonier af arktiske planter, men ingen af disse ligger indenfor amtets grænser. Dog fortjente maaske on1—