Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/300

Denne siden er ikke korrekturlest

— Buskeruds fogderi. 291 ned mod Sætrebugten, —ligger de delvis lavere. De høieste aaser i det sydlige (Villingstadaasen) rager ikke mere end 2OO m. over Skiteggas plateau, og aaserne nordenfor dette er sandsynligvis ikke meget høiere. Som man ser. ligger det m-idt i det sydlige aasparti beliggende Sætrevand ikke høiere, men snarere lavere end det dyrkede plateau nordenfor. Elve. Skitegga udspringer i Heggesjø“’?), gjennemstrømmer i mange bugtninger og med et stille løb Røken, gaar forbi kirken og falder i Gjellumvandet i Asker tæt ved Heggedal jernbanestation. Længde 14 km. l “ v Aaroselven løber ud af Gjel1umvand umiddelbart ved siden af det sted, hvor Skitegga falder i vandet. Den falder i Sætre- bugten ved AaroS. Længde ]2 km. Regner man vasdragets hele længde fra Skiteggas udspring til Aarose1vens udløb i Sætrebugten, bliver det alt i alt 26 km. “ 1 Aaroselven fiskedes der i begyndelsen af forrige aarhundred perler. Nu findes der neppe længere perlemus1inger i denne elv. Røbækk en udspringer paa grænsen af Asker øst for Gjellum- vand, gaar først i sydlig og derpaa i nordøstlig retning og falder i Kristianiafjorden ved Slemmestad. Længde 7 km. g l Va11de. Vandene i Røken er —hverken talrige eller betydelige. Det største —er Sætrevand 0,2 km.?. FiSket. Ferskvandsfisket i“Røken er ikke af stor betydning. Baade i Aaroselven. og i vandene er. der sat amerikansk ørret og blaokbass (en art abbor). Af blackbassen har man kun faaet lidet, derimod har man været heldigere med denamerikanske ørret. Ved udløbet af Aaroselven fiskes en del sjøørret. Udbyttet af laks— og sjøørretfisket udgjorde i 1892 2128 kr. For saltvandsfiskeriernes vedkommende var, bortseet fra laks’ og sjøørret, udbyttet følgende: smaasild 1 O00 kr., makrel 1 2OO kr. og hummer 14O kr. I de nærmest foregaaende 4 aar var fisket heller ikke betyde1igt. Der var i 1’89l vaarsildfiske til et beløb af 420O kr. I 1888—89 var der intet makrelfiske. Derimod gik værdien af smaasildfiSket i 1888—9O— op til 3000 å 4000 kr. Laks— og sjøørretfisket androg i 1890 til 8500 kr. I 1888—91 fiskedes der aarlig for 1OO å. 2OO kr. i østers. I Kristianiafjorden drives fisket, navnlig i bugten ved Beston og Aaros. “ Myrer. Betydelige myr-strækninger findes ikke inden herredet. ǫ

  • ) Den danner paa .en1kortere strækning grænsen mellem Røken og

Lier og kaldes her Sireelven. W