Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/326

Drammens by. 31 å ning. Et sted er der over en snever slugt bygget en bro, der fortoner sig mod himmelbrynet, naar man ser den nede fra Bragernes. Længere inde paa aasen ligger to af byens vandreservoirer, Kloptjern og Landfaldtjern, inde i skogen. Ved Kloptjern er der ogsaa et smagfuldt parkanlæg; til samme fører kjørevei fra byen. Det naaes ogsaa let ved at følge en af de mange spadsergange, der paa alle kanter slynger sig opover BragernesaasenS skraaninger og gjennem skogen. Denne er paa alle kanter gjennemkrydset af spad- sergange. Der er flere smaatjern paa Bragernesaasen, og fra alle aabne punker i denne har man smukke udsigter over byen, Dram- mensdalen, Lierdalen og fjorden, omgivet af skogklædte aaser og med det endnu langt udover sommeren snedækte Blefjeld i baggrunden. Aasens høieste punkt «Varden» er 28O m. p A Ogsaa fra aasen paa“ Strømsøsiden, fra jernbanelinjenWpaa grænsen mellem Røken og Lier og fra kjøreveien til Kristiania over Gjellebæk har man smukke udsigter over Drammen og omgivelser, hvilke henhører blandt vort lands vakreste. “ Historie — Drøfn, Drafn eller Dramn — navnet betyder vand; jfr. det tyske egennavn Ti-ave — var oprindelig benævnelsen paa Dramn1ens- vasdraget og dets nærmeste fortsættelse, Drammensfjorden indenfor morænen ved Svelvik, som i ældre tider betragtedes som en indsjø. Allerede ioldtiden havde bønderne i de indre bygder sine skibs- nøst paa bredderne af dette bassin, hvis indre del nærmest elveoset maa have været opfyldt af mindre øer, omflydte af elvens forskjel- lige arme. Navne som Strømsø, Landfaldøen, Bragerøen bærer til- strækkeligt vidnesbyrd herom. Strømsø var omflydt af Brandelven, og efter tømmerhandelens opkomst skal trælasthandlerne have havt sine tømmerflaader liggende der. Endnu i l605 udgjorde —Strømsø tre øer, af hvilke kun den ene var bleven landfast i 1763. Ved sin vanskelige adkomst gjennem Svelvikstrømmen egnede dette bassin sig fortrinlig til at afgive et tilflugtssted for handelsskibe. Saavel paa Liersiden som paa Skogersiden maa der allerede omkring aar 1200 have reist sig smaa strandsteder, der dog først fik nogen større betydning, efterat trælastudførselen havde begyndt at tage opsving. Tunsbergs borgere havde saaledes allerede i det 14de aarhundred paa Tangen under gaarden Kopervik et udskibningssted for trælaSt„ der afhændedes til skippere fra de frisiske stæder. Herom foreligger der vidnesbyrd i et par-gamle breve. Det første af disse breve, der er udfærdiget 17de juni 1340, er en kaution for en mand paa Eker, der inden 8de september skulde levere en Tuns- berg-borger i Kopervik 100 firhugne sperrer og 6 tylvter flatved (ɔ: hugne bord). De to sidste dokumenter-, et tingsvidne, dateret Kopervik 4de september 1465, og en skrivelse fra raadet i de frisi- ske sjøstæder Bolsverd, Staveren og Hindelopen, angaar en sag mellem