Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/330

Denne siden er ikke korrekturlest

iDI’fi1])DJeI1S by. . 3 19 Lange under Strøm gaard omtalt «nogle Boder, som jeg haver ladet opsætte paa Strømsøen og tager Leie af, og bor derpaa nogle af mine gamle Tjenere.» Disse boder antages at have været oprindel- sen til den senere kjøbstad. V ’ ’ I længere tid synes dette anlæg at have været af mindre be- tydning-; ialfald nævnes stedet ikke i tidens topograiiske arbeider. Det er først ved midten af det 17de aarhundred, efterat Norges statholder Hannibal Sehested var bleven eier af Strøm og de derunder liggende Strømsø grunde, at dette sted tog noget opsving. Han fik nemlig ved kongebrev af 27de dec.ember 1647 indrømmet 6 aars skattefrihed m. v. for alle dem, som“ boede paa «Strømsø og des til1iggendes gods udi Eker og Drammen»Z Han havde ogsaa havt til hensigt ved mageskifte at erhverve Bragernes; men dette mislykkedesäog efter en erklæring fra Kristiania borgerskab, dateret 17de april 1649, gav han ogsaa afkald paa den ham tilstaaede 6 aars frihed paa tolden i Drammen mod at erholde «danske Adels Frihed paa hans Bønder udi Norge». («N. Rigsreg.» IX fl. st.). 1 Planen med at faa Bragernes og Strømsø slaaede sammen til en by var saaledes foreløbig stillet i bero; men den synes dog at have været motivet for de bestræbelser, som vi den følgende tid kan iagttage og som gik ud paa at hæve Strømsø paa Bragemes’s (og derigjennem tillige paa Kristiania borgerskabs) bekostning. “ Sjælen i disse bestræbelser var Daniel Knoff, der den 26de Oktober 1649 af Anthoni Knip ansattes som tolder ved Drammens toldsted. Under paaskud af, at den gamle toldbod paa Bragernes havde en uheldig beliggenhed, fik han i aaret 1651 kongelig tilladelse til at opføre en ny paa StrømSø, hvor han selv boede. Kort efter blev ved aabent brev af 3dje november 1653 Tønsbergs handelsdistrikt be- grænset til 3 miles omraade, og det lader nu nærmest til, at Strømsø i de følgende aar har indtaget en forholdsvis uafhængig stilling saa- vel overfor Tønsberg som overfor Kristiania. I aaret 1657 indgik borgerskabeti den sidste by med medhold hos statholderen, hr. Nils Trol1e, med klagemaal over Daniel Knoff, der nu var bleven told- forvalter søndenfjelds, fordi han havde ladet toldboden paa StrømSø opføre, idet dette havde bevirket, at alle handlende bosatte sig under Tønsberg, saa at Kristianias undergang var uundgaaelig. I henhold til denne klage blev der under 27de mai 1657 udfærdiget et reskript til statholderen om at have indseende med, cat hverken Tønsberg eller nogen anden By sig utilbørligen indtrænger i Kristiania Bys forundte Privilegier, Borgerskabet paa deres Næring til Skade. Ei heller at nogen sig paa Bragernes, Strømsøen og Kobberviken herefter nedsætter eller der den ringeste Handel med Kjøb, Salg eller anden Kjøbmandsnæring bruger, med mindre de tilforn i Kristiania By Borgerskab vundet haver, medens de, som der nu allerede ere og ei Borgerskabet der i Byen taget haver, haver I at ti1holde, at de det strax og uden videre Ophold gjører eller og derfra til andre Kjøbs3æder, hvor denn“em lyster, forflytter.» («N. RigSreg.» XII, 72 fg. .