Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/331

32O Buskeruds amt. I aaret 1662 indgik imidlertid indbyggerne af Bragernes og Strømsø med andragende om, at de to ladesteder maatte faa kjøb- stadsrettigheder under navn af Fredrikstrøm. Trafikken paa Brager- nes Skal da have over-gaaet ti-afikken i “Kristiania. Andragendet blev dog afslaaet, idet det antoges, at Kristiania da vilde komme til at ligge øde, da alle i saa fald vilde flytte til den nye by, der var et billigere levested. Bragernes fik dog enkelte indrømmelser. Blandt andet blev det forbudt bønderne i Lier og Eker at handle direkte med fremmede; men borgerskabet skulde paa sin side betale den pris for tømmer-et, som sattes af dertil forordnede vederheftige mænd. Til gjengjæld skulde borgerne paa sin side overlade bønderne varer til en billig pris. Bragernes skulde imidlertid fremdeles sortere under Kristiania., til hvis udgifter det skulde bidrage til ’«benævnte Bys Forbedring og Vedligeholdelse». Bragernes’s borgere blev i regelen paalagt at udrede en tredjedel af skatterne. Bragernes havde imidlertid faaet sin egen byfoged i 1660 og fra 1663 tog et medlem af Kristiania magistrat bolig i Bragernes. Strømsø betragtedes fremdeles Som et ladested, der i geistlig henseende hørte under Bragernes, ihvorvel stedet i 1667 havde faaet egen kirke, i verdslig under bygdetinget i Skoger. I verdslig henseende blev Strømsø i slutningen af 1660—aarene henlagt under bytinget i Bragernes, men fik i l680 egen byfoged og byting, hvis domme indankedes for Tønsberg magistrat. I det nævnte aar erholdt nemlig greverne af Laurvigen juriSdiktionen over Strømsø med sigt— og sagefaldsrettigl1ed samt jus patrona-tus til Strømsø kirke. Disse rettigheder afhændedes først i 1728 til kongen. Samtlige gaarde paa Bragernes, Strømsø og Bragerøen beløb sig efter den af den almindelige landkommission i 1661 optagne takst til en værdi af 38 000 rdlr. Eiendomsværdien i Kristiania udgjorde paa samme tid — forstæderne indbefattet — 133 000 rdlr. Om Drammens handel i slutningen af det 17de og begyndelsen af det 18de aarhundred haves ikke mange oplysninger. Af skibe paa over 10 kommercelæster Var i l692 i Drammen hjemmehørende 1] af en samlet drægtighed paa f1398 kommercelæster. I aaret 1700 blev der i anledning af den med Sverige udbrudte krig af regjeringen udfærdiget en opfordring til den velhavende del af landets befolkning om at forstrække kongen med laan til krigs- førelsen. I denne anledning blev der under den 2den juni af rente- kammeret opsat en ligning, hvorefter 10 borgere paa Bragernes skulde yde tilsammen laan paa 750O rdlr. og 3 borgere paa Strømsø l900 rdlr. Til denne ligning kom noget senere 6 andre embeds- mænd og borgere, der paalagdes at yde kongen et frivilligt laan af 240O rdlr. («Norsk hist. Tidsskr-.» 1. R. IV, 519 fgg.). De største af disse «frivillige» 1aangivere paa Bragernes var efter den første 1igning: Assistentsraad og lagmand Stoekfleth, oberSt HoISt, major Sibbern, afg. raadmand Eggert Stockfleths bør11s formyndere, Peder Sørensen Moss, og efter den anden Mag. Hans Angell. De ydede