Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/333

3 2 2 “ Buskeruds amt. itfiendtligheder, skeede heri et omslag, og udførselen kom nu for en væsentlig del til at foregaa i landets egne skibe. Allerede i sidste halvdel af det 18de aarhundred var der begyndt en ikke ubetydelig fabrikvirksomhed i Drammen. Byen var paa denne tid et anseeligt ogvelbavende handelssted; men indbyggerantallet var dog ikke gaaet særdeles meget“fremad. Hvad særlig Bragernes angaar var der i den sidste halvdel af det 18de aarhundred opført mange anseelige bygninger; hovedgaden Var godt brolagt, og — hvad der for“ hin tid var mere — den var godt .oplyst, da de fleste af l1useierne havde lygter udenfor sine- gaarde. Ved resolution af =30te november 1792 havde regje1—ingen ved besættelsen af tpræsidentembedet i Kristiania forbeholdt sig at træffe“ en ny ordning af magistraturen i Kristiania og Bragernes — der hidtil havde været fælles —, naar det medlem af Kristiania magistrat, der havde sæde paa Bragernes, var afgaaet ved døden. Dette skede i aaret 1800. Ved reskript af 13de juni nævnte aar ophævedes da forbindelsen mellem Kristiania og Bragernes magistratur., og de her- hen hørende forretninger paa Bragernes henlagdes under stedets byfoged. g ’ Paa forslag af Stiftamtmanden i Akershus stift blev der endvidere ved —reskript af 19de juni 1811 bestemt„ at de to kjøbstæder Brager- nes og Strømsø, der i henseende til det geis-tlige allerede var forenede, skulde forenes til én kjøbstad under navn af Dra-mmen og erholde én øvrighed. g — Til byfoged i“ den saaledes oprettede kjøbstad udnævntes byfogden i Strømsø, regimentskvartermester Lyche. Ved reskript af 6te januar 1813 blev det bestemt, at der «til Politiets bedre Bestyrelse i Drammen» skulde “beskikkes en politi- fuldmægtig, der paa eget an— og tilsvar skulde forvalte «Politiet paa den Side af DramsäElven, hvor Byfogden ikke bor.» r Da Norges universitet i aaret 1811 .stiftedes, —havde Drammens borgerskab leilighed til at lægge sin almenaand for dagen, og denne blev ogsaa i rigt maal benyttet. Ikke mindre end 22 tegnede sig for beløb paa ]O0O rdlr. d. “k. og derover eller tilsammen for 84500 rdlr. De største bidrag-sydere var kjøbmand Nils Omsted, Kirstine sal. Hofgaard, kjøbmand og jernverkseier Peder v. Cappelen,i kjøbmand Hans lMalling og kjøbmand Vilhelm Steenb1och Bugge, der hver tegnede sig for 10000 rdlr. “Ialt bidrog Drammen og“nærmeste Omegn 109 503 rdlr. til univerSitetet. Under krigene i begyndelsen af det 19de aarhundred blev —der til Drammens forsvar truffet forskjellige foranstaltninger. I 1801 blev der ved Svelvik anlagt et batteri, opført af tømmer med sand- fylding. Efterat dette var gaaet tilgrunde, anlagdes der i 1807i og følgende aar to batterier af sten. I 1814 paabegyn(ltes der ogsaa paa den modsatte side af fjorden ved glasverket et batteri, 1Disse var under krigen forsynede med svært skyts og havde militære besætninger. “ “ g Þ J