Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/34

Vekst1iv. 27 W I torvmyrene finder vi rester af fortidens vegetation* og vi kan lære meget af dem om vor floras indvandringshistorie. Byg- .1—Ëgge“n-af vore torvmyre tilligemed mange andre geologiske foî-lîold, som her ei kan berøres, beviser, at klimatet er underkastet en veks- lende periode, saa at det snart er mere ligt indlandets, snart mere ligt kystens. Disse vekslende tørre og fugtigere perioder har en varighed af flere tusind aar **. Nutiden er en forholdsvis tør periode. Myrene er ialfald her paa østlandet mere eller mindre udtørrede, og en hel del af dem -er mere eller mindre skogbevoksede paa overfladen. I vore ældste myre finder vi ofte en veksling af torV og lag med rodstubber. Disse myre er nu for fjerde gang skogbevoksede, siden de begyndte at -danne sig og tyder paa 4 fugtige og 4 tørre tider, hver af flere tusinde aars varighed. Slige myre findes der flere af inden amtets gi-ænser. I de forskjellige lag i myrene har man fundet rester af forskjel- lige floraer„ som indvandrede under den tid, da vedkommende torv- eller stubbelag dannede sig. Under de fugtige tider kom plante- .grupper, som ynder kystklima og fugtighed, under de tørre kom saadanne planter, som vil have det varmt og tørt. Af de overlevende rester fra alle disse vekslende perioder er nutidens flora sammensat. Andre, som er mindre nøieregnende med hensyn til klimatet, maatte under de stadige omslag i klimatet ud- brede sig mere og mere paa de andres —bekostning; derfor blev floraen -i det store taget saa ensformet, og derfor er den ogsaa rigest i de -allerlaveste egne langs sjøen,. fordi disse egne, der senest steg af havet, ikke har været udsat for saamange klimatiske vekslinger. Men de gamle floraer gik ikke ganske tilgrunde under de nye for- holde. Paa særlig gunstige steder holdt enkelte grupper af arter ud. Og de fleste af de sjeldne arter er utvilsomt rester af hine -fortidens floraer. Naar vi saaledes hist og her paa østlandet finder -enkelte vestlandske planter, som optræder spredt og sparsomt langt borte fra deres egentlige omraade (og derpaa har jeg i det oven- å —= — ’ Kand. real. A. Dal har i sommer fundet rester af furuer i myre ved Normandslaagen paa Hardangervidda straks hinsides grænsen mod Bergens stift i en høide af over 1264 meter. altsaa ca. 350 meter høiere end nu. Paa Raggensæter ovenfor Ustavand paa sydskraa- ningerne af Hallingskarvet i en høide af 1260 meter fandt han ligesaa i myrene omvæltede furestammer af svære dimeneioner. Ligesaa paa Laaglibjerget paa en høide af 1 150 meter. Myrene heroppe var meget grunde og torvlaget ikke mere end 1 meter tykt. Nede i Ustedalen Ved Ustedalsvandet var det 2 meter tykt. Længere nede i dalen og fladbygderne — torv findes overalt i a1ntet — findes ofte myre af meget store dimensioner. Saaledes findes der iAada1en og Holeia torvmyre paa 6 meters tykkelse og i Sogndalen torvlag paa over — 5 meter. J . Vibe. Se A. Bl ytt: Theori om indvandringen af Norges flora under veks- lende regnfulde og tørre tider, i «Nyt mag. f. natv. XXI» (Kr.ania 1876) og senere arbeider af samme forfatter, f. eks. Kr.ania vidensk.— selek. forh. 1882 No. 6. C ti