S.2o2, 1. » 204, ɔ ɔ 2l0—, » ) 211, ɔ » 212’ » » 220 » » 222, » » » » » 224, » « 225, » » » » » 226, » » 228, ɔ » 234, » » ɔ » » 235, ɔ » ɔ » ɔ 238, » Tillæg og rettelser. 333 Isstykkerne laa spredt omkring langs randen af hullet; men isen rundt om dette var tyk og laa uskadt. Et sagn, der dengang gik om, at der skulde findes en sjøorm i Tyrifjorden, hvilket alle- rede fortælles af wiel i midten af det 18de aar- hundred, mener meddeleren har sin oprindelse fra dette fænomen. For tiden kjendes, saavidt jeg ved, intet saadant fænomen i Tyrifjorden. Krogsundvolden, læs: Kroksundvolden. i 1204 Gumanes, maaske af mandsnavnet Gume, læs: i kongesagaerne Gumanes, maaske af et mandsnavn Gume. Sætningen: Indbyggerantallet var — som oven anført — 62l, udgaar. begge de sidsteÐvæsent1ig i Røken og Sandungs- elvens vasdrag, læs: — begge de sidste væsent- lig i Røken — Sandungselvens vasdrag. Baade her og flere steder i det følgende staar Vikersund og Viker. Det rigtige navn skal imidlertid være Vikesund og Vike; Meierier og ysterier findes ikke, læs: Der findes et aktiemeieri paa Kolsrud i Sigdal hovedsogn. Hulebak meieri paa Simostranden benyttes ogsaa for en stor del af Sigdal. Vasdraget heder i sit nederste parti Simoa, i sit øverste Eggedøla. Her og nedenfor er nav- net Simoa brugt afvekslende med navnet Sigda1s- elven for at betegne hele vasdraget. Sigdalselven.* Her menes saavel Eggedøla —som Simoa. Sigda1sdalføret, læs: Simoas dalføre. l578, 1æs: 1668. ogsaa i ældre tid, læs: i ældre tid ogsaa. og ved Strandefjord og Hallingskarvet, læs: til fjeldene ved Strandefjord og til Hal1ingskarvet. Soknadalen, læs: Soknedalen. mellem Snarumselven og Storelven, læs: mellem Snarumselven paa den ene side og Tyrifjorden og Storelven paa den anden. der ski-aaner jevnt ned mod Tyrifjorden, læs: der skraaner jevnt ned mod Tyrifjorden og Storelven. Sjaastad, læs: Skjaastad. Her kan bemerkes, at efterat eie1—en af Skjaa- stad, Hofgaard, er bleven eier af Finnemarken, har han gjort de derværende gaarde til pladse under Skjaastad. e der falder ud i Lierelven, læst der begge falder ud i Lierelven.
Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/344
Denne siden er ikke korrekturlest